Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Oprettet: 26. september 2024
Svarnummer:
711

Indsendt af

Marie Juel Bech Nielsen

Postnr.

1432

By

København K

Høringssvar

Høringssvar vedr. miljøkonsekvensrapport for mulig ny metrolinje M5

Der er stort behov for etablering af transportforbindelser mellem byen og områderne på Refshaleøen og det nye Lynetteholm. Men det bør ske på en måde, som ikke spolerer det unikke miljø, der eksisterer på Refshaleøen. Der er tale om et helt unikt byområde. Udover at være hjem for beboerne på Margretheholm, så er det et uspoleret naturområde midt i byen, et kulturelt hotspot for særligt unge, men også andre aldersgrupper og et område med en helt særlig atmosfære og identitet. 

Hvis der vælges en løsning med højbane, vil det alene være af økonomiske årsager. Alt andet taler imod en sådan løsning. Erfaringerne med en højbane i København bør i sig selv være tilstrækkeligt til ikke at gå videre med den løsning. 

Af den grund er det mærkeligt, at det er borgerne, der har fået opgaven med - gennem høringssvar - at argumentere imod en højbane. Det burde tværtimod være Københavns Kommune, der har opgaven med at forklare, hvad der taler for en højbane.