Oprettet: 3. juli 2024
Svarnummer:
15

Indsendt af

Tobias Bach Fijn van Draat

Postnr.

1799

By

København V

Høringssvar

Jeg er dybt skuffet over at Københavns Kommune nu planlægges endnu en serviceforringelse for beboere i Carlsbergbyen. Vi har i forvejen for få institutionspladser og ingen mulighed for beboerparkering. 

Uden den planlagte nærgenbrugsstation vil det blive væsentligt sværere som beboer i Carlsbergbyen 1) at leve op til krav om affaldssortering, idet afstanden til en genbrugsstation vil blive væsentligt længere 2) at undvære en bil for at komme af med sit affald (vi har i forvejen udfordringer med at folk stiller deres affald på gaden) 3) at argumentere for at værdien/attraktiviteten af området vil være på højde med de øvrige dele af København som modtager et markant højere serviceniveau fra Københavns Kommune hvilket vil forringe værdien af ejendommene i Carlsbergbyen.

Desuden vil forslaget medføre en endnu højere bebyggelsesgrad, som i forvejen er alt for høj i Carlsbergbyen. Området er ikke dimensioneret til så højt et antal indbyggere og man risikere at ødelægge et område som ellers kan være med til at højne niveauet på hele Vesterbro.