Oprettet: 3. juli 2024
Svarnummer:
14

Indsendt af

Selma M. Faber

Postnr.

1799

By

KBH V

Høringssvar

Kære Københavns Kommune,

Min mand og jeg, som har boet i Carlsberg Byen siden 2019 er meget i mod at der skal laves om i lokalplanen og at planen om nær-genbrugsstationen skal aflyses. Der er store problemer med genbrugs-affald i vores ejendom og det har der været fra start. Der bliver jævnligt smidt møbler og alle slags brugbare sager og genbrugelige materialer ud i vores affaldscontainer. Og problemet stopper aldrig. Der er rigtig mange bestyrelser i ejendommene her i bydelen, der kæmper med at holde opgange/kældre/affaldsrum fri for ting, der egentlig hører til på genbrugstation. For ikke at nævne den brandfare dette også bringer med sig. Vi betaler en meget høj pris til fælles-ejerforeningen i Carlsberg for vedligehold af veje og grønne arealer og så skal vi også betale 1300,- om måneden til APCOA/Carlsberg Byen for at have en bil parkeret. Hvis det er Københavns Kommunes ønske, at vi ikke skal have biler i kommunen, ser vi det som en vigtig ting, at det er muligt at komme til en NÆR genbrugsstation. Alt dette bidrager til, at vi føler os som andenrangsborgere, som skal betale i dyre domme for at vi vedligeholde området selv og hvad får vi så igen? Hvordan bliver det en rar bydel, hvor det føles rimeligt at vi betaler for hele området selv? 

Vi håber meget, at planen om nærgenbrugsstation fastholdes.