Oprettet: 15. maj 2024
Svarnummer:
5

Indsendt af

Engin Arslan

Virksomhed / organisation

Banedanmark

Postnr.

4100

By

Ringsted

Høringssvar

Banedanmark har konstateret, at det vejudlæg der fremgår af lokalplanforslaget og den til vejudlægget hørende servitut ikke er i overensstemmelse med, hvad der i forbindelse med ekspropriationssagen for Den nye Bane København - Ringsted er aftalt. Det berører vejadgang til Banedanmarks fordelerstation, der ligger på matr.nr. 2355a Valby, København ved det sydøstlige skel af matr.nr. 2355d Valby, København. Vejadgangen skal foregå via den som offentligt vej aflagte Retortvej, matr.nr. 3257b Vigerslev, København. 

 

Det er på lokalplanforslagets tegning 3, Veje, at viste vejadgang ikke er i overensstemmelse med den reelle adgang, som Banedanmark har behov for.

 

Det fremgår af den servitut, der er aftalt jf. ovennævnte aftale,  at såfremt vejene stedse kan fungere som adgangsveje for typekøretøjer SK (specialkøretøj), køremåde B jf. Vejdirektoratets vejledende vejregler (Håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer af 1. december 2019) og er godkendt hertil af Københavns Kommune som vejmyndighed jf. privatvejlovens (lbk. nr. 1234 af 4. november 2015) bestemmelser, kan den principielle vejadgang ændres, men ikke nedlægges. 

 

I belægningsplanen på tegning 7a, Byrum, er der vist et areal, som delvist svarer til det adgangsbehov, som Banedanmark tidligere har oplyst Københavns Kommune om. Det viste projekt, ses ikke at være i konflikt med Banedanmarks adgangsbehov