Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Oprettet: 27. september 2023
Svarnummer:
60

Indsendt af

Morten Langebæk

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vedr udstykning af ungdomsboliger på Sturlasgade

Vi er som naboer til det grønne areal bekymrede for den foreslåede udstykning.  

Det grønne areal er en særdeles benyttet og højt skattet lille oase. Både for børnene i nærområdet, men også for de lidt ældre aldersgrupper, som her får et lille, fredeligt alternativ til Islands Brygge. Bryggens område ved havnekajen fungerer jo reelt som et tilbud til unge og yngre mennesker, der tiltrækkes af den livlige, aktive, “hektiske” stemning. Det er ikke så relevant for børnefamilierne eller os ældre borgere. Navnlig i de varme måneder er der derfor stor søgning til det grønne areal som et rekreativt område for de af os, der ikke har den rette alder eller interesse for festlighederne ved havnekajen.

Vi håber derfor inderligt,  at der ikke gives tilladelse til at bebygge denne lille grønne oase. Den er af meget større betydning for lokalområdets borgere, end arealets forholdsvis beskedne størrelse antyder. 

Med venlig hilsen

Morten Langebæk