Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Oprettet: 28. september 2023
Svarnummer:
77

Indsendt af

Anders Gredal Berner

Virksomhed / organisation

Bifrost

Postnr.

2200

By

KBH N

Høringssvar

Høringssvar fra Bifrost

Landsforeningen Bifrost vil gerne sige tak for nogle konstruktive møder, hvor den gode intention klart var i førersædet. Det har været en rigtig god og sund proces indtil videre. Vi har konsulteret vores lokale afdelinger i København – blandt andet Rollespilsfabrikken.

Vi anbefaler en tilføjelse til afsnittet om visionen for Grønne Områder (s. 76):

”Adgangen til de grønne områder skal gøres nemmere ved en lempelse af de bureaukratiske krav for brug af dem. Kommunen skal skrive ind i sine parkplaner, at der skal være organiserede børne- og ungeaktiviteter i de samtlige grønne områder. Grønne områder, der ikke har faste foreningsaktiviteter, skal kommunen lave mål for en aktiv indsats for at skaffe foreningsaktiviteter til, så vi fremmer liv, aktiv deltagelse og stærke fællesskaber i det grønne København.”

Hensigten:

Hensigten med tilføjelsen er, at frivillige aktivitetsskabere oplever en unødig bureaukratisk bremseklods, når de vil lave fællesskabsdannende aktiviteter på grønne områder i København. Hvis man vil lave en spejderudflugt eller et orienteringsløb, skal man nu søge om tilladelse hver gang, i stedet for, at det er noget, som kommunen aktivt opsøger. Ligesom når man planter et nyt træ, så ved vi godt, at det ikke vokser ind i himle fra den ene dag til den anden, men vi ser gerne at kommunen aktivt arbejder for, at samarbejdet med lokale foreninger er med til at sikre liv og fællesskaber i Københavns grønne områder.

Tilføjelsen går i samspil med, hvad planen siger om Kultur og fritid på side 80.

Vi ser, at tilføjelsen passer ind som det næstsidste afsnit under Rekreation og natur tæt på hverdagen.

Med venlig hilsen

Anders Gredal Berner

Bifrost – landsforeningen for kreativ udvikling af børn og unge