Oprettet: 12. maj 2023
Svarnummer:
13

Indsendt af

Mette Jensen, Formand HF 1907

Virksomhed / organisation

HF 1907

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi ser som kolonihaveforening meget nødigt, at muligheden for at bestille midlertidige containere til storskrald og haveaffald ophører. Det er en stor og nødvendig hjælp for vores medlemmer - især for dem uden bil og trailer, at vi kan have en fælles løsning til at komme af med storskrald og haveaffald. Samtidig mindsker de fælles containere trafikken til genbrugspladserne. 

Vi er meget opmærksomme på, at der ikke kommer noget i containerne, som ikke hører til, så der må kunne findes en løsning på, at alt for mange typer affald blandes sammen i containerne, og at affaldet derfor bliver forurenet og ikke kan genanvendes, som I skriver. Især containerne med haveaffald er vigtige for os og må kunne bevares ift. dette argument. 

Vi håber, at dette forslag genovervejes og trækkes tilbage, da containerne bidrager til at bevare kolonihaveforeningernes mangfoldige liv. Om ikke andet kan vi forhåbentlig beholde muligheden for containere til haveaffald, som vi ikke kan forstå argumentet imod.