Oprettet: 8. maj 2023
Svarnummer:
5

Indsendt af

Dan Bengtsson

Virksomhed / organisation

Hf. Røde Mellemvej

Postnr.

2300

By

2300

Høringssvar

Vi er en haveforening i Københavns Kommune med 143 haver.

Det vil blive en meget stor udfordring for vores medlemmer og kommunen selv, hvis vi ikke kan bestille containere til storskrald og haveaffald. 

Det er ikke muligt for lastbiler med komprimator/grab at køre ind i vores forening. Haveforeningen har ikke plads til at lave opsamlingssted, hverken for storskrald eller haveaffald.

Mange af vores medlemmer har ikke mulighed for selv at fragte affaldet til genbrugsstationen, da det ikke er alle i haveforeningen som har bil og trailer. Københavns Kommune arbejder på at nedsætte bilkørsel i kommunen, derfor vil det være en meget dårlig løsning, at hver enkelt havelejer selv skal transportere storskrald og haveaffald til genbrugspladsen.

Vi er bange for, hvis den nuværende ordning med at vi kan bestille containere til storskrald og haveaffald fjernes, kan det medfører at affaldet ender hvor det ikke bliver sorteret og derved ikke genanvendt, eller endnu værre at det ikke bliver fjernet, men ligger i haverne.

Hvis det bliver liggende, er der stor risiko for at det tiltrækker rotter. Kommunen opfordre haveforeningerne til at der skal ryddes op i haverne, netop for at undgå rotter.

Vi opfordre Københavns Kommune til at fastholde den nuværende ordning af hensyn til kommunens borgere, miljøhensyn og som led i rottebekæmpelsen.

Med venlig hilsen

Dan Bengtsson

Formand

Haveforeningen Røde Mellemvej

Materiale: