Oprettet: 22. august 2022
Svarnummer:
21

Indsendt af

Indre By Lokaludvalg

Virksomhed / organisation

Indre By Lokaludvalg

Postnr.

1599

By

Kbh V.

Høringssvar

Indre By Lokaludvalg bifalder, at man løbende analyserer, hvilke biler tegner sig for den største luftforurening med henblik på næste stramning af regler for køretøjer tilladt i miljøzonen. For eksempel er det velkendt, at moderne benzinbiler med direkte indsprøjtning efter samme princip som i dieselmotorer, desværre også udstøder lignende partikelforurening og derfor også bør have partikelfilter.

Direkte indsprøjtning (GDI Gasoline Direct Injection) sparer ganske vist brændstof og reducerer dermed CO2, men udleder til gengæld også mere af den giftige NOx pga høj forbrændingstemperatur og flere små partikler og uforbrændte kulbrinter pga uhomogen brændstofblanding på antændelsestidspunktet. Desuden er dysser direkte i forbrændingskammeret meget udsat for tilsodning og følgende yderligere forværret forbrænding.

Et naturligt næste skridt ville være krav om partikelfiltre på alle benzinbiler med direkte indsprøjtning på lige fod med dieselbiler i miljøzonen.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand