Oprettet: 7. juni 2022
Svarnummer:
13

Indsendt af

Jacob Rasmussen

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Jeg stille rmig meget positivt over for en udvidelse af 3-timers zonen. Som beboer i Valby Have må jeg dog desværre konstatere, at den nuværende 3-timers zone her ikke har den helt store effekt. Det skyldes to ting:

At zonen kun gælder i dagtimerne - der er til stadighed mange håndværkerbiler og varevogne parkeret i området om natten, da det er nemmere for håndværkere fra omegnskommunerne, der er på job i København at natteparkere bilen i området og så tage toget ind om morgenen og på den måde undgå myldretidstrafikken

At parkeringsvagter er et sjældent syn. Det gør det meget billigt for pendlere til områdets arbejdspladser at parkere i 3-timers zonen i dagtimerne, da de få bøder, man risikerer at få, stadig er meget billigere end at betale for at have en parkeringsplads. Man kan derfor roligt kalkulere med, at det er en god forretning at parkere ulovligt.

Hvis en udvidet 3-timers zone skal have nogen reel effekt, må den håndhæves med langt større hyppighed end tilfældet er nu. Desuden vil en udvidelse af zonen som planlagt blot skubbe yderligere parkeringspres ned i villakvarterenene langs Carl Langes Vej.

En mere permanent og effektiv løsning kunne være en udvidelse af den gule zone, så den omfatter de kvarterer, som i dag er omfattet af 3-timers-zonen + planlagte udvidelser + tilstødende villakvarterer

Man kunne selvfølgelig også tage konsekvensen af den store mængde biler og simpelthen etablere underjordiske parkeringsanlæg i området.