Oprettet: 5. juli 2022
Svarnummer:
33

Indsendt af

Annette Hilbert

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Gør det nemt og attraktivt at bo i Københavns Kommune. En begrænsning i antallet af gæstelicenser er en voldsom indgriben i vores private og sociale liv. Vi er mange mennesker, der bor alene, og har et særligt behov for et stort socialt netværk. Vi er mange seniorer, der er afhængige af hjælp og besøg udefra. Vi er mange tilflyttere, der har familie og venner, der kommer lang vejs fra og holder ferie hos os. Vi er mange, der har en stor omgangskreds og gerne inviterer til sammenkomster. Vi er ikke alle sammen gifte eller samboende, men har kærester der kommer et par dage ad gangen. Vi er mange der bor på private fællesveje, hvor der ikke er problemer med parkeringspladser. Derfor - ophæv begrænsningen i antallet af årlige gæstelicenser og gør det nemt for os at opretholde vores sociale netværk og relationer - og gør det nemt og ubesværet for vores gæster at besøge os.