Oprettet: 12. juni 2022
Svarnummer:
2

Indsendt af

Sabine Kjærulff

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Vedr. 0-norm for parkering ved nyt byggeri på Nuuks plads er dette fuldstændig urimeligt.
Der er lavet parkeringsnotat for området, der viser, at der i forvejen er for få pladser i området, hvilket burde være svar nok ift., hvorvidt der kan bygges flere boliger og erhverv uden tilsvarende mulighed for parkering (Parkeringsnotat fra. d. 27.08 2021). Københavns kommune sælger lige nu flere beboerlicenser, end der er pladser til, hvilket ikke er rimeligt og det er jo ikke en mulighed at nægte nye beboere en p-licens med henvisning til, at de bor ovenpå en metrostation (dette ville nok også gøre lejlighederne svære at sælge). 
Vi forstår alle ønsket om færre biler i byen, men så længe der bor mennesker i området, som bruger og har behov for at bruge deres bil hver dag (hvilket p-notatet viser), giver det ikke mening at ignorere problemet. Tværtimod giver det kun større problemer med biler, der cirkulerer rundt i området i alle de omkringliggende gader og skaber trafikale problemer til gene for alle- både beboere med og uden biler- sådan er det allerede nu.
Det eneste rigtige er, at anlægge p-kælder med p-norm 1 pr. 100 m2 bolig samt pladser til erhverv tilsvarende krav i kommuneplanen med mulighed for at alle p-pladser i øvrigt kan konverteres til el pladser, da dette også er en kæmpe mangel i området, såfremt vi skal gå en grønnere fremtid i møde.
Bilerne væk fra gaden og ned under jorden.. og få så lavet nogle flere ladestandere! 
Mvh