Oprettet: 18. juni 2022
Svarnummer:
10

Indsendt af

Kasper Thomsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg synes generelt, at det er en god idé at bebygge grunden som planlagt, da boliger jo er en stor mangel i vores by. Og jeg er helt med på, at København skal være en by for cykler og dernæst biler.
 

Men når man nu bygger decideret nybyggeri, er det mig totalt ubegribeligt, at der ikke skal etableres et parkeringsdæk, gerne som kælder, når I skal bygge så stort et byggeri. Kvarteret er plaget af mangel på pladser. Personligt er jeg ikke blandt de, der cirkulerer efter en plads hver aften - jeg er glad for min cykel i hverdagen - men jeg er blandt de, der bliver generet af en unødvendig stor trafik. Og desuden kan jeg godt forstå, at der findes mennesker, der er dybt afhængige af deres bil, for hvem det er skide irriterende (for nu at sige det rent ud) at skulle lede længe efter en plads hver dag til fyraften.