Oprettet: 26. september 2022
Svarnummer:
202

Indsendt af

Peter Bindslev

Postnr.

1154

By

København K

Høringssvar

Selve planen har mange gode idéer i planen, og at trafikken selvfølgelig skal ud af bykernen. Der hvor jeg synes at det halter, er at det er indre bys borgere der kommer til at stå med problemet med manglende p-pladser. En del af pladserne under Israels Plads er optaget af biler, der mere eller mindre ikke er i brug deriblandt min egen. Hvis disse biler fik tilbudt en plads længere ude, ville det skabe flere pladser til indre bys borgere. 

Samtidig er der intet om, hvordan man får bremset den gennemkørende trafik i aften og nattetimerne, hvilket nok er den mest belastende og utryksskabende kørsel i området. Nummerpladestyrede piller vil nok være den bedste foranstaltning mod dette (og ja her må politiet jo forklare sig, hvis de modsætter sig dette) og ellers høre bump, så hastigheden bliver sat ned til et minimum. Et antal pladser til aflæsning ville også være rart, da det som børnefamilie ikke altid er helt muligt at læsse eller tømme en bil på 4-5 min. Man kunne udvide håndværkerparkeringen til også at gælde beboerparkering i f.eks. 15 min.
Da dette er en TRAFIKPLAN er det for tyndt at henvise til nattelivsplanen omkring den gennemkørende kørsel med biler uden andet formål end at køre rundt og skabe utryghed.

Når Naboløs-Klosterstræde skal omdannes må der tænkes plads til modgående cykler, så det ikke er disse bløde trafikanter der ALTID skal vige for biler. Flade sten i begge sider som på Nybrogade og en bredere kørebane kan måske være en løsning.