Høringssvar vedrørende Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen

Høringssvar fra Nørre Kvarters Beboerforening til Københavns Kommunes ”Forslag til Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen”.

En såkaldt Borgersamling blev i 2019 af kommunen udvalgt til at diskutere “Mindre biltrafik i Middelalderbyen”. Borgersamlingens 9 anbefalinger dannede baggrund for et byrumsforsøg og udarbejdelse af en Byrums- og Trafikplan, som nu er lagt ud til almen høring blandt byens borgere.

                Desværre er vi her i høringen udelukket fra at tage stilling til 2 af Borgersamlingens erklærede hovedpunkter, #5 og #7, nemlig turisme og natteliv som ellers netop er to ting der skaber de største problemer generelt i Middelalderbyen og specifikt her i Nørre Kvarter, hvor vi skriver fra.

                Kommunen skønnede åbenbart at netop disse to spørgsmål var for komplicerede og indviklede til at de indkaldte borgere kunne tage stilling til dem og kommunen derfor hellere selv måtte tage sig af dem, sandsynligvis med velvillig bistand fra branchens repræsentanter.

                Dette er så meget mere uheldigt da hele planens gennemførelse netop afhænger af disse to områders indflydelse på bylivet og af at deres problemer bliver behandlet og løst på en for borgerne tilfredsstillende måde. Man kunne også sige at hvis ikke disse to problembørn bliver diskuteret og forsøgt reguleret og opdraget i samarbejde med byens borgere kan man ligeså godt opgive at gennemføre de andre gode og velmenende forslag fra panelet.

                Her i Nørre Kvarter taler vi ud fra egen erfaring efter at vi i godt 10 år forgæves har tryglet kommunen om at gøre noget ved især nattelivet, der med myndighedernes billigelse truer med at lægge vores kvarter øde.

                Men det skal selvfølgelig ikke forhindre os i at diskutere de andre gode og fornuftige forslag som panelet har fået mulighed for og grønt lys til at gå i dybden med og komme med forslag og løsninger til.

                Vi vil, stort set, indskrænke os til at tale om vores kvarter og dets afgrænsninger mod den øvrige middelalderby da det er det vi kender bedst til og derfor føler os mest kompetente til at snakke med om.

                Vi undrer os over hvordan kommunen vil finde plads til alle disse mange foreslåede ting i vores kvarter (her medtager vi også hvad der ikke er nævnt i forslaget):

Affaldssorteringsstationer som nødvendigvis skal placeres rundt omkring i de smalle gader da mange af vores gårde er så små at der ikke er plads til alle de anbefalede containere og beboerne derfor bliver nødt til at sortere på de fælles affaldspladser, der heller ikke må ligge for langt fra folks boliger for at fungere.

Desuden utallige flere cykelstativer bl.a. til ladcykler (som vi virkelig har brug for), yderligere masser af brede fortove i de i forvejen smalle gader, plads til af- og pålæsning og arbejdskørsel/renovation med store køretøjer, offentlige, stationære toiletter som der er stor mangel på, de evindelige udendørsserveringer som breder sig på enhver tom plads, almindelig trængsel af cykler og gående en masse, det skal jo helst fremstå som et levende, mangfoldigt kvarter, måske endda også med et par spontane, kreative udfoldelser i det offentlige rum, grøn beplantning med træer og plantekasser på gader og pladser, hvor børn leger og pensionister og andet godtfolk sidder på bænke og læser dagens avis, hvor de lokale smilende møder de andre beboere og nu står og sladrer fornøjeligt og pittoresk med dem, og alle går selvfølgelig, som det allerede er tilfældet i dag, afslappet afsted midt ude på gaden, horder af krydstogtsturister der i shuttlebusser bliver fragtet til Frue Plads for at tage selfies med de indfødte i deres ”autentiske” miljø, skabt af kommunen og det internationalt, kommercielle forretningsliv.

                På den måde bliver det der skulle være en god idé til en parodi og det var jo ikke meningen, eller var det? (Turisme er jo i forvejen en noget komisk forestilling om virkeligheden).

                Så kommer der nogle mere specifikke bemærkninger:

                Hvorfor er der sat taxa-pladser af på f.eks. Gammeltorv, var det ikke meningen at taxaer skulle parkere uden for Middelalderbyen bl.a. i Vester Voldgade?

Der er så vidt det kan ses ikke reserveret pladser til sorteringscentraler for affald eller til offentlige toiletter.

Vil den meste af den frigjorte plads fra p-pladser ikke blive optaget af cykler (de nuværende cykelpladser på pladserne skal jo nedlægges og skal derfor flyttes andre steder hen) og andet nødvendigt inventar som toiletter og affaldscontainere? Hvor meget plads bliver der til overs til muntre, livsvigtige, lokale aktiviteter?

Er det meningen at varekørsel nu skal foregå om natten (fra klokken 4) fordi der ellers vil blive for meget trafik om dagen?

Lidt specifikt fra gade til gade:

Skt. Peders Stræde og Larslejsstræde skal nu være kvarterets pittoreske brostenbelagte kulissegader, hvad vi ikke har noget imod, men vi ønsker ikke brosten lagt i beton som nu på Frue Plads og i kvarterets 3 kryds som ud over ikke at se godt ud også betyder at gaden, ved rør- og ledningsarbejder, skal brydes op med kraftige rystelser til følge som ødelægger de gamle huse.

I Lille Larsbjørnsstræde skal der både være brede fortove og erhvervsparkering hvor der i forvejen er ret ufremkommeligt. Desuden betyder det at der vil være parkerede biler døgnet rundt, om morgenen og dagen igennem håndværkerparkering og om natten almindelig privat parkering, det samme gælder i begyndelsen af Teglgårdstræde. Ikke noget attraktivt perspektiv.

For øvrigt henviser vi til side 23 i forslaget hvor et foto fra Larsbjørnsstræde (nummer 5) brugs som eksempel på at det maleriske kvarters særpræg skal bevares. Det kan vi sagtens gå ind for og mener derfor heller ikke vi trænger til kommunens bessermachen, men ville derimod være rigtig glade for om de ville passe på os som vi er.

I Larsbjørnsstræde fra Studiestræde til Vestergade skal der derimod af en eller anden grund slet ikke være parkering.

Desuden mener vi at hastigheden i kvarteret generelt højst må være 20 km/timen. Det kan hurtigt etableres og vil øjeblikkeligt forbedre sikkerheden og komforten i gaderne.

Ideen med at skære den permanente cykelparkering op i mindre enheder som så fordeles langs hele gadeløbet, er god, men vil alligevel komme til at fremstå temmelig massivt, lidt som de tidligere bilparkeringer.

For at hjælpe på generne for butikkerne på kun den ene side af gaden burde cykelparkeringen desuden fordeles på begge vejsider da man også må forvente et endnu større behov for cykler end der allerede er nu og derfor har brug for at fordele de nødvendige pladser bedre. Man kunne for eksempel forskyde cykelparkeringen på ”cykeløer” i højre og venstre vejside så de på den måde også blev til en farthindring

Derudover må der føres bedre kontrol med at forladte cykler fjernes så det hele ikke kommer til at ligne en skrotplads for gamle cykellig, og det skal overvåges at pladserne ikke optages af private cykeludlejninger.

Vestergade: Det ses på kortet at man vil lave en akse fra Rådhuspladsen til Købmagergade omfattende Vestergade og Skindergade hvor der skal være brede fortove og ingen parkering. Dette er helt i tråd med nattelivsbranchens (læs: Rekom’s og nogle få andre der har monopoliseret nattelivet i Indre By/Middelalderbyen) årelange ønske om at gøre netop dette område til en permanent drukzone, hvor kunderne kan brede sig om natten som på en anden festivalplads. Det bliver jo ikke, som nævnt, et alternativ til Strøget i dagtimerne med alle de tillukkede, utilnærmelige værthusfacader uden butikker eller andet liv, men måske kan det tage lidt af mennesketrykket fra Strøget af folk der f.eks. bare hurtigst muligt skal ind i centrum til og fra arbejde. Nogen attraktion bliver det næppe.

Man kunne få den konspiratoriske tanke at det bare er en paradegade for den også i udlandet berømte københavnske drukkultur der begynder på Rådhuspladsen og ender direkte i drukimperiets hovedkvarter, ”Rekom House”, i den anden ende ved Købmagergade.

Netop dette eksempel illustrerer meget godt hvad vi her i Nørre Kvarter frygter (og offentligt har påpeget i hvert fald siden 2013) vil ske med de velmenende forslag i kommuneplanen med at frigøre mere plads til andre aktiviteter end parkering: den frigjorte plads vil straks blive overtaget af nattelivet med dets kaos af støj, druk og stoffer og ikke af det fredelige, rekreative landsbyliv til fremme af vores livskvalitet, som kommunen forestiller sig i sin utopi.

Det er sikkert udmærket med brede fortove i Nørregade, men hvad vil I gøre med den nyligt, kostbart anlagte skybrudssikring?

Når man i øvrigt ser på kortet og følger linien gennem Nørregade og ned til Vestergade/Skindergade får man atter den tanke at nattelivsindustrien endnu en gang har siddet med til bords. Her har vi nemlig en ”nattelivsslange” som går fra de finere og mere eksklusive natklubber først i Nørregade og ender i de mere vulgære discountsteder i Vestergade og Skindergade. Altså noget for enhver smag i netop nattelivet.

Her kunne man også ærgre sig over ikke at have taget turistindustrien med i forslaget, da den jo hænger tæt sammen med de utallige store hoteller der befinder sig både inde i selve Middelalderbyen og i dens umiddelbare periferi. Pludselig kan man se et mere overordnet billede af en koncentreret underholdningsindustri og hotelvirksomhed som symbiotisk lever godt af hinandens nærhed.

Mange af hotellerne er for øvrigt blevet opført og indrettet i de senere år og endnu mange flere projekter ligger klar til at blive aktiveret. Er der overhovedet lavet overordnede lokalplaner for netop hotellernes rolle i byen?

Hoteller, hotellejligheder og anden turistudlejning er jo i høj grad med til at ændre det indre København og hindre byen i at leve et almindeligt liv for almindelige mennesker med dagligdags behov (butikker, institutioner osv.).

Vi er selvfølgelig overordnet set for en grønnere by og vi gør os da også selv på lokalplan umage for at det skal ske ved at plante træer, sætte planter og blomster ved facaderne. Det er i sig selv en både tilfredsstillende og også frustrerende aktivitet (se ovenstående om den herskende nattelivskultur), som vi alligevel stædigt bliver ved med, for både vores egen og andres fornøjelse.

I forvejen er der jo allerede et hemmeligt, grønt liv inde i de aflukkede gårde, som vi desværre, hvor gerne vi end ville, ikke kan dele med andre, men alligevel gerne vil forsøge at brede endnu mere ud i det offentlige rum.

Som sædvanligt vil vi her, som i mange andre sammenhænge igennem mange år, til slut ende med et OPRÅB til kommunen: 

Når I sætter store, ambitiøse planer i søen så skal I sikre jer at I får det hele med om bord. I det her tilfælde mangler der væsentlige elementer som f.eks. turist- og underholdningsindustrien for at man overhovedet kan vurdere og kommentere de stillede forslag, da alle elementer jo hænger organisk sammen og det ene ikke isoleret kan bedømmes uden det andet.

Desuden går vi ind for at kommunen rådfører sig med beboerne og brugerne af de pågældende byområder, det er stadig os der ved mest om hvordan det er at bo her og hvordan nye initiativer vil påvirke vores hverdag. Et reelt samarbejde ville blive hilst velkomment.