Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Som butiksindehaver er jeg stor modstander af færre parkeringspladser i Middelalderbyen. Det vil have store konsekvenser for min forretning, hvis mine kunder ikke har mulighed for at parkerer i nærheden af butikken. Jeg leverer på ugenlig basis kager til cafeer og restauranter rundt om i middelalderbyen. Det er kaotisk at komme rundt og stort set umuligt at få en lovlig parkeringsplads. Byen har brug for parkeringspladser så vi kan få leveret og leverer vare. Uden parkeringspladser bliver kunderne væk. Jeg har haft min butik i 16 år og har set oceaner af parkeringspladser forsvinde og det samme er livet i gaderne. Når der ikke kan komme kunder til butikkerne, så dør eller flytter butikkerne. Jeg har masser af kunder der kommer ind fra provinsen om lørdagen i bil og traver rundt i hele middelalderbyen for at købe ind, spise en frokost, går på museum og hente en kasse kager inden de daffer ud af byen igen. Det er folk der holder indre by i gang og smider en slat penge. Hvis der ikke er nogen parkeringspladser at få, så mister jeg også alle de kunder der selv afhenter store bestillinger. Hvem gider at bakse en kage til 70 couverter i regn og blæst til parkeringshuset på Israels Plads ?
I stedet for parkeringspladser vil I have bænke og plantekasser. Det sidste kvarteret har brug for er bænke hvorpå der kan holdes nattefester og sove branderter ud på og blomsterkummer at pisse i. Med det lave niveau Københavns kommune har inde for renhold, vil det være en klam omgang for beboer og erhvervsdrivende i området.