Oprettet: 21. september 2022
Svarnummer:
126

Indsendt af

Janus Wald

Postnr.

1066

By

København K

Høringssvar

Til rette vedkommende 

Udsigten til at nedlægge 75% af p-pladserne i middelalderbyen vil betyde en væsentlig forringelse for os, der bor i kvarteret. I forvejen er det svært at finde en p-plads og endnu sværere at parkere i nærheden for beboere i middelalderbyen. Med en alindelig beboerlicens er det forvejen ikke muligt for mange af os at parkere i umiddelbar nærhed af vores hjem i dagtimerne. Disse pladeser er i stedet reserveret til udefrakommende, der skal handle elign. Med en yderligere reduktion i antallet af pladser blver det yderst vanskeligt for beboere at komme til ogf fra arbejde (udenfor byen), transportere større ting og børn til fritidsaktiviteter o.lign samt at benytte en frtidsbolig. Denne "luksus" at kunne anvende en bil er en naturlig ting for alle andre i Danmark - og i det meste af det øvrige København. Men blot ikke for beboere i indre by. Kommunens politikere henviser til den offentlige trafik - metroen - men da det ikke er muligt - eller ønskeligt - kan man ikke som beboer i indre by få en parkeringslicens til eksempelvis et af bro-kvarterene. Dette betyder, at man som beboer i indre by fratages muligheden for at arbejde, hvor man vil og tage på weekend, hvor man ønsker. Jeg finder denne udvikling stærkt problematisk, da vi som de eneste i Danmark ikke længere har mulighed for at arbejde eller nyde tid - hvor vi vil - væk fra den by vi til daglig bebor. 

En by skal være et levende sted, hvor folk kan komme til - også udenfor metrolinjeføreingen - og bo i uden at være stavnsbundet. Med dette foreslag frygter jeg at byen kvæles og i stedet bliver en forlystelsespark.