Oprettet: 19. september 2022
Svarnummer:
115

Indsendt af

Henrik Henchel Madsen

Postnr.

1173

By

Københvan

Høringssvar

Stort JA TAK til beboerbiler og parkering i middelalderbyen: Det skal altså være muligt for beboere i middelalderbyen at have den frihed at kunne eje en bil og med rimelig mulighed for at parkere for at parkere sin bil i nærheden af sin bopæl ligesom i alle andre dele af Danmark. Det er bestemt ikke beboernes biler, der udgør det største problem. De biler, der kommer til byen f.eks. lastbiler og varebiler samt kortege kørsel af højlydte biler i weekenderne. I vil skabe en affolket Middelalderby med hoteller og turister, og der vil være dødt når butikkerne lukker og turisterne vender hjem uden af have mødt en eneste Københavner. Hvordan skal beboerne komme frem og tilbage mellem sin bolig og arbejdsplads og tjene skattekroner til kommunen? Hvor skal de gøre af deres bil på sygedage eller arbejde-hjemme dage? Hvordan får de håndværkere eller gæster på besøg langvejsfra? Kunne man forstille sig en gæsteparkeringsbillet, som i andre områder af landet i aftentimerne til beboernes pårørende, der kommer langvejs fra?

Gæster der vil på lørdagsshopping kan benytte sig af metro- og buslinjer i stedet for at komme ind med bil. Man kunne også yde den service at reservere pladser i p-husene i udkanten til besøgende, der synes, de har behov for at tage til byen i bil. De klarer nok at gå et par kilometer et par gange om året, fremfor at det er os, der bor her og skal have et hverdags- og fritidsliv til at fungere. Så lav et indkørselsforbud for udefrakommende biler og giv beboerne en vignet i forruden. På den måde vil det være ret let at se, hvilke biler, der har ret til at køre ind og ud af byen. Det gør man bl.a. i andre lande i mange af deres middelalderbyer. Det lader til at fungere fint! 

Nej tak til flere pladser og bænke, hvor unge der kommer udefra byen kan sidde og drikke sig i hegnet og forstyrre nattesøvnen og kræver endnu mere oprydning.

Ja tak til et almindeligt liv for borgene i Middelalderbyen med adgang til en privat bil. Mvh Henrik