Oprettet: 22. september 2022
Svarnummer:
136

Indsendt af

Birgitte Brems

Postnr.

1123

By

København K

Høringssvar

Jeg bor i Indre By, men uden for middelalderbyen. Jeg er afhængig af vores bil for at komme på arbejde, og dermed også af parkering. Ved at nedlægge SÅ mange pladser i middelalderbyen, uden at anlægge nye parkeringsanlæg, så vil parkeringssituationen for os lige udenfor bliver endnu dårligere. Hvis den bliver det, vil vi blive tvunget til at flytte. 

En by uden adgangsforhold og plads til biler skaber en by, hvor kun helt unge og meget gamle mennesker kan bo. Rigtig mange børnefamilier og arbejdende folk er afhængige af en bil. Hvis det er det, man politisk ønsker, så kunne man i det mindste tone klart flag. Men jeg synes det er en rigtig ærgerlig udvikling for Danmarks hovedstad!   

Jeg tror der er mange beboere i Indre By, som ikke nødvendigvis bruger deres biler hver dag. Hvis beboerlicenserne virkede til de eksisterende private parkeringsanlæg (og til de nye, som jeg virkelig ikke fatter hvorfor man ikke bygger), så kunne man flytte mange biler fra gaden - inkl. vores i fx weekender eller ferieperioder. Eller hvad med at give adgang til parkering på fx universitets område på og ved Kommunehospialet i aften og weekend? Man KUNNE tænke kreativt og i partnerskaber, fremfor blot at forringe forholdene for hundredevis af københavnere. 

Jeg håber, at I vil lytte til mit og mange andres høringssvar. 

Mvh. en bekymret københavner