Oprettet: 28. juni 2022
Svarnummer:
4

Indsendt af

Bentedikte Hoff

Postnr.

1455

By

København K

Høringssvar

Parkeringspladserne kan da ligeså godt blive, hvis der ikke bliver ændret på muligheden for at køre i Middelalderbyen?

Det største problem, som jeg ser det, er trafikken i disse smukke, smalle, gamle og bevaringsværdige gader... der bliver også kørt alt for stærkt i de smale gader - og, jeg selv, har været ved at blive kørt ned på vej ud ad min hoveddør... op til flere gange!

Mit største ønske er at man i visse dele af Middelalderbyen (og i særdeleshed i Latinerkvarteret) gør biltrafikken ulovlig efter kl. 10-11 stykker... lige som på strøget... Dvs. kun varelevering eller større biler er tilladt om formiddagen - og derefter lukker man kvarteret af... og så giver det mere mening at fjerne parkeringspladserne!

Jeg tror dette vil gøre at forretningerne i kvarteret vil blomstre... og vigtigt - kvarteret bliver skånet for den forurening, som er ødelæggende for bygningerne.

Og jeg har selv bil... Jeg synes bare det er vigtigere at bevare de gamle gader... og større er det heller ikke end, at man kan gå lidt.

Hvis I ikke ændrer på tilgang af trafik, så er det tosset at fjerne pladserne...