Oprettet: 4. maj 2021
Svarnummer:
1

Indsendt af

Anja Godsk PederEn

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Det lyder dejligt at bystævneparken nytænkes.

Jeg opponerer dog imod, at det skal være på bekostning af området jeg selv og andre bor i.

Bor på Toftagervej, og er en del af Toftevang vejlaug. Her bor mange forskellige familier-ældre-yngre, børnefamilier. 

Jeres forslag om færdsel via ærtebjergvej-er forrykt. Det er idag en blind vej-folk har bosat sig bl.a. pga dette, da der i vores oase, er begrænset trafik. Det er utopisk at tro, at vejen vil kunne bære gennemkørende biler, og at det er muligt, at de udsluses på Frederikssundsvej, da der i forvejen er meget trængt på Frederikssundsvej flere gange om dagen. Det vil forringe trafiksikkerheden for alle os der bor her. 
 

I forhold til trafik gennem Toften-som Toftagervej støder op til, vil det også der, forringe trafik sikkerheden for alle der færdes her-især børn. 
Der er grønne områder for enden af Toftagervej-hvor vores børn og andres børn ofte leger, og det vil klar være utrygt, hvis i åbner op for en øges gennemstrømning af trafik netop der.

Jeg vil foreslå at i nøjes med at have gennemstrømning af trafik til/fra bystævneparken via Bystævnet, som det er idag. På denne vej er der ikke huse med haver, hvor børn løber og leger, men derimod høje bygninger med lejligheder, og derved forringer i ikke trafik sikkerheden for beboerne i dette område.

Jeres forslag om, at der skal være hurtigere veje ud fra Bystævne parken, med ærtebjergvej/Toften- ser jeg ikke som et argument. Det handler om, at skabe de bedste rammer samlet set, og ikke kun for kommende beboere i bystævne parken. Det vil forringe forholdene væsentligt for os der bor i Toftevang vejlaug, og det kan jeg ikke bakke op omkring. 

Vi er et vejlaug som værner om vores område, rydder op og holder det pænt-efter andre folk som ikke bor her, men passere området, og smider deres affald her. Dette formoder jeg ligeledes vil forværres, hvis i åbner op for yderligere færdsel via Toften eller Ærtebjergvej.