Oprettet: 20. maj 2021
Svarnummer:
29

Indsendt af

BOSAM

Virksomhed / organisation

BOSAM

Postnr.

1467

By

København K

Høringssvar

At have en vision om at Tingbjerg i fremtiden skal være en grøn, aktiv og åben boligby når man som Kommune samtidig vælger at udbygge området med 1.500 nye boliger i Tingbjerg og 660 nye boliger i Bystævneparken er ikke logisk.

BOSAM er klar over at det er Ghettoparken der gør at der skal laves en udviklingsplan for området og vi mener også at det er godt at de nuværende almene boliger bevares ved bla ommærkninger til ungdoms- og ældreboliger. Derudover laves en fortætning med mange nye private boliger som desværre som alt andet nybyggeri bliver meget dyrt at bo og hvor der skal 2 gode indtægter til for at have råd til at bo i boligerne. Det kan undre at der ikke i højere grad tages hensyn til at der bliver flere og flere enlige i Hovedstaden og en sådan udviklingsplan ikke tager hensyn til dette. Vi er klar over at det er udviklingsplanens formål at få andelen af almene familieboliger ned men vi mener dog at det havde været glædeligt hvis der havde været krav om at bygge f.eks. 200 almene boliger da der er et kæmpe stort behov for billige boliger i Københavns Kommune.

Over 2200 nye boliger vil helt naturligt give en øget trafikbelastning i området og da den kollektive betjening ikke er i top pt. kan det forventes at en stor del af de nye beboere vil have en bil hvorfor at den trafikale belastning vil øges. Når der samtidig er støjmålinger der viser at støjgrænserne inde i bygninger gør at det kan være nødvendigt at støjisolere bygningerne kan det undre at det ikke allerede står som et krav til byherre.

BOSAM ser med bekymring på at noget at Vestvoldens fredning skal ophæves da det netop er med til at give Tingbjerg sit eget unikke udtryk i Københavns Kommune.

At planen så samtidig vil betyde, at en stor mængde af de bevaringsværdige træer vil blive fældet, hvilket naturligvis ikke vil være godt for visionen om en grøn, aktiv og åben boligby.