Høringssvar vedrørende Saxtorphsvej II - lokalplan 605

Oprettet: 16. marts 2021
Svarnummer:
106

Indsendt af

Line Jakobsen

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Jeg håber, at kommunen vil genoverveje sine planer om endnu en institution på Saxtorphsvej. Området er i forvejen hårdt plaget af trafik fra både store busser, biler, cykler, gående og skraldevogne, lastbiler mv., der skal igennem en meget smal vej. Jeg har mange gange frygtet, at der ville ske et uheld på strækningen.

Derudover er det en af de sidste grønne steder, hvor ungerne kan lege og hundene blive luftet. Og der blev i sin tid lovet, at man ikke ville bygge på grunden. 
 

Det burde være muligt at tænke institutioner ind i de nybyggede områder i stedet for at mase det ind, hvor der hverken er ordentlig plads, og det er til stor gene for et ret stort område, blandt andet jo også Ole Borchs Vej og Stadfeltsvej, som skal leve med al trafikken og støjen samt betale for slitage på vores veje.