Høringssvar vedrørende Saxtorphsvej II - lokalplan 605

En af mine studieopgaver i sin tid på Kunstakademets Arkitektskole var at undersøge det engang helt nye krav om Lokalplaner med den tilhørende offentlige høring. Min konklusion dengang var (som nu!), at den eneste afgørende effekt var, at processen blev forhalet!  

Så årsagen til min indsigelse mod endnu en stor institution på Saxtorphsvej, er som antydet ikke, jeg tror det har nogen effekt, eller at mine argumenter for den sags skyld er nye, men kun fordi man ikke bagefter skal kunne påstå, at der ikke var indsigelser mod byggeri på det sidste grønne åndehul her.

Det er - selv hos de mest tonedøve - her under Corona-nedlukningen gået op for de fleste, at grønne åndehulller i nærheden af ens bolig er en lise for den psykiske sundhed. 

Derfor er der børnefamilie, der bevist vælger boliger her i Valbys gamle havekvartere, og ikke lejligheder i Ørestaden eller Nordhavn, netop fordi de har forstået kvaliteten af en bolig i disse gamle planlagte "havebyer" med lys, luft og grønne udearealer. En forståelse for kvaliter i boligkvartere, som datidens planlæggere tog alvorligt, stærkt inspireret af byplanlæggere fra for eksempel England.

Det mest sørgelige ved at gennemtrumfe dette byggeri er, at det ikke kan gøres om, når man ad åre indser fejlen. Dette byggeri fratager et område en uerstattelig kvalitet i al fremtid, også lang tid efter at de nuværende beslutningstagere er ude af sagaen!

Og måske ligger løsningen for nye institutionspladser om føje år i det nyudlagte byområde ved Kulbanekvarteret. Her vil behovet for pladser netop være  - såvel som fra hele det nye Grøntorvskvarter. Hvis ikke manglen allerede er ved at finde sin løsning i det mindre antal tilflyttere til Hovedstaden?

Sådan kan det vise sig nye løsninger, hvis man tør tænke langsigtet!