Høringssvar vedrørende Saxtorphsvej II - lokalplan 605

Oprettet: 15. marts 2021
Svarnummer:
55

Indsendt af

Grethe Sandholm

Virksomhed / organisation

VIA UC

Postnr.

8000

By

Århus C

Høringssvar


Høringssvar til byggeplaner af kæmpeinstitution på Saxtorphvej i Valby.

Jeg vil gerne give mit indlæg til jer fra Københavns Kommune som har planer om, at vil bygge en 3. kæmpeinstitution på Den Grønne Plet på Saxtorphsvej i Valby. Jeg har i mange år sammen med gode kollegaer arbejdet med idræts dagtilbud – det at være en certificeret idrætsvuggestue eller en idrætsbørnehave – og vi er Danmarks Idrætsforbund og VIA UC. Vi gør det landsdækkende og har certificeret mange idrætsvuggestuer og idrætsbørnehaver i Københavns Kommune.

Jeg vil gerne som en af de ansvarlige gøre stor opmærksom på, at vi er i en tid, hvor ”barndommens gade er i daginstitutioner”. Derfor er det vigtigt, at børn har både rum og rammer til bevægelsesglæde – både ude og inde, da alle ved og forskningen viser, at de gode (-og bæredygtige) idræt, leg og bevægelsesvaner grundlægges i barndommen. Sammenholdt med, at der i disse år er meget fokus på, at børn bevæger sig mindre og mindre, at børn bliver transporteret fra det ene sted til det andet og er det derfor meget vigtigt at børn møder personale, som har viden om, at pædagogisk idræt, leg og bevægelse er afgørende for nutidens børns kropslige betingelser. Derfor er det helt afgørende, at der er plads til bevægelsen både til børn og voksne og meget vigtigt - at der også̊ er leg- og bevægelsesmuligheder udenfor. Det er Den grønne Plet et godt eksempel på, men det vil blive tabt med byggeri af en 3 stor institution. Jeg har i andre sammenhænge arbejdet sammen med Helle Winther som har gjort mig opmærksom på jeres byggeplaner og kan kun med mine mange års erfaring skrive, at jeg håber I bevarer Den Grønne Plet som er så vigtigt i forhold til, at børn understøtter deres egen bevægelsesudvikling, hvis der er plads til det. Mit forslag vil derfor også være, at den ene eller begge nuværende institutioner kunne blive certificerede som idrætsinstitutioner så personalet på denne måde får et samlet kompetenceløft i forhold til hvordan de via pædagogisk idræt, leg og bevægelse kan bidrage til livsduelige børn for vores fremtid. Og med bevarelse af Den Grønne Plet - som er lige uden for døren - vil personalet også kunne arbejde med åben daginstitution og på denne måde kunne der være grøn bro mellem institutionerne og samtidig stadig en åben plads for områdets familier. Jeg har mange praksis erfaringer med pædagogiske idrætsinstitutioner/Idrætsdagtilbud som et udviklende supplement til det af være byboer – MEN der skal være plads til BEVÆGELSES GLÆDE, så̊ derfor vil jeg gerne bidrage til I tænker denne vej med idrætsinstitutioner. Det vil også kunne bidrage til den ambitiøse vision om Verdensby i bevægelse, som er indgået mellem Københavns Kommune, DGI og DIF.

Af: Grethe Sandholm, Lektor, Kursusleder, underviser og koordinator for idræts- Dagplejer - Vuggestuer - Børnehaver- Institutioner – Fritidshjem, -SFO og Klubber, VIA UC (VIA University College) og DIF (Danmarks Idrætsforbund).