Høringssvar vedrørende Saxtorphsvej II - lokalplan 605

Oprettet: 16. marts 2021
Svarnummer:
89

Indsendt af

Anne Weis Kjelgaard

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Kære politikere
Overvej virkelig tilbundsgående, om Den Grønne Plet er stedet for en ny institution. Den Grønne Plet fortjener at blive, da den er det nærmeste og eneste lokale rekreative område i den del af Valby. Det er et af de få steder, hvor børn, unge og alle andre kan nulre rundt i græsset eller spille en fodboldkamp. 
Den Grønne Plet tjener vel også som ekstra grønt område for Arken og Nabohuset. Min søn har for nogle år siden gået i Arken og han elskede, når der var aktiviteter eller boldspil på Den Grønne Plet.
I min optik er det i området omkring Grønttorvet, hvor der mangler institutioner. En yderligere institution på Saxtorpsvej vil også betyde mere trafik i området, som allerede nu lider under hente- og bringe trafikken på en villavej, som ikke er dimensioneret til den trafikmængde

Jeg håber, at I igen vender hver en sten og kigger efter en anden grund, som der nok skal købes, da det meste kommunale jord er bebygget.

Med  venlig hilsen

Anne Weis Kjelgaard