Høringssvar vedrørende Saxtorphsvej II - lokalplan 605

Oprettet: 16. marts 2021
Svarnummer:
86

Indsendt af

Anette Bundgaard

Postnr.

2860

By

Søborg

Høringssvar

Bevar Den Grønne Plet

Bevægelse er for alle og her spiller Den Grønne Plet en helt unik og central rolle for børn og unge. I en tid hvor restriktioner tydeliggør behovet for små oaser, hvor børn og unge har mulighed for bl.a. at folde deres bevægelses kreativitet ud på egne præmisser, burde kommunale fremadrettede tiltag afspejle dette. Det gør en markant forskel for børn og unge, at de har et sted, hvor de frit kan mødes og sætte rammen for, hvad der skal ske, i de fællesskaber der opstår. På den høje klinge handler det bl.a. om demokratisk dannelse - om hvordan man indgår i fællesskaber. Men det handler i lige så høj grad om livslange venskaber, sunde interesser og noget så almindeligt som at vide, at jeg altid kan gå hen på Den Grønne Plet og møde nogen. Det stemmer også overens med den ambitiøse VERDENSBY I BEVÆGELSE aftale, som Københavns kommune har indgået med DGI og DIF

Derfor – stop byggeplaner og lad Den Grønne Plet forblive den oase den er, hvor gode bevægelsesvaner og fællesskaber grundlægges, som er så afgørende for sundhed og livskvalitet.

 

Anette Bundgaard

Københavns Professionshøjskole