Oprettet: 7. januar 2021
Svarnummer:
11

Indsendt af

R. Hofman

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Uanset at det først planlagte højhus bliver lavere, synes det er rigtig dårlig idé at bygge på Nuuks Plads. Det vil ikke passe ind i nuværende byggeri. Lav i stedet nogle hyggelige og grønne opholdsrum bag “Landsarkivet” for beboere der bor tæt på og for de som bruger Metroen. Et par butikker indenfor i det gamle Landsarkiv synes jeg vil være OK... nogle som vi ikke har i kvarteret i forvejen. 

Som allerede nævnt af mange, er Nørrebro det tættest befolkede område i København, så vi har ikke brug for flere boliger her! Jeg er gammel nok til at huske hvor mange Nørrebro-boliger der blev revet ned for at skabe lys og luft, så hvorfor plastre Nuuks Plads til med et gyseligt højhus? Det vil skabe en del mere trafikkaos og støj end vi i forvejen har…. vi har nok som det er nu! Og de stakkels beboere lige op til Nuuks Plads vil endnu en gang skulle leve i støjhelvede i gud ved hvor lang tid, for derefter at miste lys og udsigt.

En anden ting er, at der vil blive endnu mere kamp om parkeringpladser i hele området, så beboerne vil have svært ved at finde en plads. 

Der er masser af plads til at bygge boliger i omegnen af København - vi kan jo ikke allesammen bo på Nørrebro. Så alt i alt, synes jeg projektet bør skinlægges, eller flyttes til et område med mere plads.