Høringssvar vedrørende Kulbanevej Øst - lokalplan 602 og kommuneplantillæg

Den trafikale situation på Retortvej og tilstødende veje er problematisk. Det er en situation, der er opstået efter Grønttorvets øvrig boliger er blevet opført og taget i brug. Det drejer sig om, at beboerne på Grønttorvet fravælger Grønttorvets parkeringsmuligheder, hvor muligheden er at leje en parkeringsplads i kælderen til 900 pr. måned eller købe en parkeringsplads til 175.000 kr. 

Konsekvensen er, at Retortvej og villakvarteret, der støder op til Kulbane Øst fyldes med parkerede biler og den tilhørende øgede trafik, hvor der endnu ikke er etableret parkeringszone. Den øgede trafik og parkeringsbelastning fører gener med sig for beboerne i kvarteret. Det er både i form af bilstøj, mindre sikre veje for områdets børn samt slid på privatfællesvej, som kommer beboer og grundejerforening til last. Derudover er det for villakvarterets beboeres gæster heller ikke muligt at finde en parkering. 

I nogle tilfælde blokeres udkørsler fra husene og veje af parkerede biler, som ikke er fra beboerne i grundejerforeningen. Ligeledes blokeres der ofte for cykeltrafik fra Kongshaven til Retortvej, da der holder biler parkeret på begge sider af vejen og på begge sider af pullerterne.

Det er en væsentlig kvalitetsforringelse af villakvarterets private fællesområder, hvor slitage, mindre sikre veje for områdets børn at færdes i og bilstøj må antages at fortsætte og forværres i forbindelse med opførsel af flere boliger på Kulbane Øst - såfremt den hidtidige rammesætning og adgang til parkeringspladser for beboerne fastholdes.

Tung trafik kombineret med små børn på cykler
Retortvej har – også som følge af byggeriet på Grønttorvet og vil antageligt også byggeri ved Kulbane Øst - fået en tung trafik med lastbiler, der kører døgnet rundt.  Både trafikmønsteret og beboersammensætningen i området har ændret sig - dels er der blevet opført flere boliger, hvor flere børnefamilier er kommet til, og dels er den tunge trafik spredt over hele døgnet fremfor det tidligere trafikmønster ved det gamle Grønttorv, hvor lastbiler kørte ved daggry og sen aften ad dedikerede veje. Nu er Retortvej samtidig også en indfaldsvej til folehaven.

Kvarterets børn går i skole på enten Høfdingsvej eller Vigerslev Alle Skole og Lykkebo for at nævne nogle få. Daginstitutionstilbud ligger også enten efter Vigerslev Alle St eller ved at køre igennem Værkstedsvej. Dagligt kører børn helt fra 3-4 årsalderen på cykel på Retortvej, hvor lastbiler skal dreje ind på byggearealet. Området har samtidig udfordringer med udsyn for både bløde og hårde trafikanter grundet de førnævnte parkerede biler. Det er et spørgsmål om tid før, det går galt. 

Med ovenstående situation in mente har nedenstående til formål at forbedre trafiksikkerheden på Retortvej og sikre, at den trafikale situation i det tilstødende villakvarter (Fra Kongshaven ned til folehaven) ikke forværres.

1. Hvilke planer og overvejelser ligger der for at skabe en sikker overgang på Retortvej for bløde trafikanter, samt bedre udsyn ved udkørsler i forbindelse med, at byggriet står på og når byggeriet står færdigt? 

2. Hvordan er byggeriet og trafikale udfordringer ved Retortvej koordineret med byggeriet af Grøntorvet, der også vil pågå de næste år?

3. Hvordan vil Københavns Kommune sikre, at de omkringliggende områder ikke trafik- og parkeringsbelastes yderligere i forhold til den valgte model for parkeringsmuligheder i kulbanekvarteret? Er denne model skruet rigtigt sammen for dets beboer? Kan der f.eks. stilles krav om, at beboerne skal bruge de parkeringsforhold, der er tilknyttet deres adresse?

4. Er der sammentænkte planer for at skabe en mere sikker trafik omkring Retortvej (trafiksanering), som følge af stigning af antal beboer i Ny-valby-området (Grønttorv og Kulbane)? Dels som følge af gennemførte såvel som kommende byggerier.

5. I det fald, at Kulbanekvarteret får en uhensigtmæssig parkeringsbetalingsmodel for dets beboer, og at dette medfører flere biler og øget trafik det tilstødende villakvarter ved Kongshaven, følger der så en kompensation for øgede slitage og yderligere trafikgener, til Grundejerforeninger i dette område? Og hvis ja, hvor meget er dette?

6. Hvilke krav har Københavns Kommune stillet til emissionsfri byggeplads for at nedbringe partikel-forurening, som følge af byggeriets tunge dieseldrevet maskiner, der antageligvis vil blive brugt i flere år? 

7. Hvordan sikrer Københavns Kommune, at lokalområdet ikke forringes miljømæssigt af byggeriet? Hvilke krav er der stillet til støjniveau for byggeriet, og i hvilke tidsrum må støjen overstige 58 Db?

8. Kan bygherre forpligtes til fx DGNB-certificering guld som plankrav, som eksempelvis set i By og Havn-byggerierne?