Høringssvar vedrørende Mølle Allé - lokalplan 616

Oprettet: 29. september 2020
Svarnummer:
18

Indsendt af

Jacob Leth II

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

I Valby er der idag allerede en del ungdoms- og studieboliger. Ikke langt fra Mølle Alle karreen ligger Blækhuset med hele 228 boliger og bare 50 meter væk ligger Sdr Fasanvej 90 med 48 ungdomsboliger. Man kan spørge hvorfor det er nødvendigt at placere nye ungdomsboliger inde midt i en karre i Valby når der allerede er mange i bydelen? Der er ingen tvivl om at ungdomsboliger inde i en karre vil medføre store støjgener for de øvrige beboere. Det slås fast i Lokalplanforslaget for Mølle Alle på side 12. Fra april til september vil vejret indbyde til fest og sammenkomst med åbne døre og vinduer - eller i selve gårdrummet: Ja, på side 11 ses såmend et par unge mennesker bærende på en stor højttaler! Hvor skal de mon hen at feste? Det er i samme periode fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn at den 4-etagers bygning vil henlægge gårdhaverne i skygge om eftermiddagen og aftenen hvor de bruges mest. Det vises tydeligt i skyggediagrammerne i Lokalplanforslaget side 17-20. Beboerne til Toftegårds Alle og Valby Langgade kan med andre ord sidde i haverne i skyggen af en grotesk monolit påtvunget en lytter til festerne 2 meter væk!


De fleste beboere har pga støjniveauet fra Toftegårds Alle deres soveværelser ud mod gården. Det er klart at støjen fra ungdomsboligerne, særligt om sommeren, vil påvirke beboernes søvn. Der har under Coronakrisens Lockdown været megen polemik over støj fra fester om natten. Københavns Overborgmester Frank Jensen har udtalt at det ikke kan være rimeligt at udsætte borgere for larmen. Heller ikke i Mølle Alle karreen!

STOP! Lokalplanen er udtryk for stor repektløshed overfor beboerne og det lokale miljø i karreen. Lokalplanen bør forkastes og processen må gå om.