Høringssvar vedrørende Mølle Allé - lokalplan 616

Oprettet: 27. oktober 2020
Svarnummer:
40

Indsendt af

Henry Nielsen

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Bevar "den gamle smedje" ved Valby Langgade!

Det er vigtigt for Valby, at de små gamle huse omkring det centrale Valby Langgade bevares. De skaber den lokale identit og danner kulissen for et af bydelens vigtigste kulturelle områder, der trækker tråde tilbage til bydelens oprindelse.
Hvis disse små steder ikke bevares mister Valby sjæl, og kommer mest til at bestå af beboelse uden kultur - måske ender kvarteret en dag som gennemfartsområde i stedet for tiltrækningsområde. 
For at bydelen (som i forvejen lægger grund til rigtig mange nye bygninger og kvarterer) skal holdes sammen, må de ældre steder bære mens de nye får deres egen identitet. Derfor skal de skæve steder også bestå.
Hold "byudvilklingen" til de nye kvarterer, hvor der stadig kan lægges meget energi i at skabe pladser og sammenknytning. Hvis viljen er til andet end profit, så renover de mindre, gamle bygninger og brug dem til småerhverv eller kreative områder. Det gør beboerne gladere og mere villige til at betale for at bo der i længden. Det er vigtigt for Valby og for København!