Høringssvar vedrørende Mølle Allé - lokalplan 616

Oprettet: 9. september 2020
Svarnummer:
1

Indsendt af

Ditte Katrine Engelstoftegård

Virksomhed / organisation

HappyHumans

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Kære Plan og Byafdeling

Jeg er beboer på Mølle Alle 23, så nyder pt. min udsigt over i den grønne have, på den modsatte side. Men er også for at der bygges flere boliger i byen (især almene) og som parkeringspladsen er nu, er den jo et stort spild af plads. Jeg synes også at oplæggets måde at integrere de gamle gule huse på Valby Langgade er rigtigt fint, samt at bevare en gennemgang for os beboere der bruger pladsen til og fra Mølle Alle. 

Men her er et par "gode ideer" til den fortsatte proces, som især forholder sig til de klimamæssige konsekvenser af byggeriet, hvilket er det jeg selv arbejder med og interessere mig for.

 - Helt overordnet, har I overvejet at hvordan byggeriet kan efterlade det mindst mulige CO2 aftryk? Kommunen har jo flotte co2reduktionsmål, men det ser ikke ud til at de kobles til jeres egne byggerier eller de tilladelser til byggerier de giver? Prøv at gå få jeres klimamål til at hænge sammen med hele processen omkring jeres nybyggeri og gå foran private byggevirksomheder. Byggeri bidrager med ca 30 % af al CO2 udledning, hvem går foran og stopper dette?

- Skal 3F huset genbruges? (jf. ovenstående)

- Er byggematerialer genbrugte, lokale, genanvendelige og kan konstruktionerne skilles af og genbruges?

- Er der planlagt solceller på vægge og/eller tage? 

- Er der planlagt grønne vægge eller tage (gerne med adgang for beboerne), til at opsuge CO2 og partikelforurening i et meget forurenet område i byen?

- Er bygningerne planlagt til at være energiproducerende (bla genbrug af spildevand til biogas, solceller og klimaskærme)?

- Er regnvand indtænkt som en ressource der opsamles til bla. toiletskyl, tøjvask, vanding af udearealer mm.?

- Er de grønne arealer tiltænkt fødevareproducerende planter, som beboerne kan høste af? (så de sparer CO2 på importerede fx frugt, bær, nødder og flerårige grønsager)

- Er der indtænkt recirkulering af lokale ressourcer i et Bytterum?, så "storskrald" udfases og bliver en fortidig og uansvarlig måde at opmuntre borgere til at forbruge og smide væk, uden at forholde sig til de ressourcemæssige konsekvenser.

- Er der indtænkt en demokratisk organisation hvor alle beboere kan samles og bidrage til den løbende pasning og udvikling af stedet?

- Hvilke restiktioner for hvilke facadefarver, der skal bruges? Pt elsker alle arkitekter jo mørkegrå, mørkebrunt og sort, hvilket i mine øjne er virkeligt tungt og dystert, når det handler om så store flader. Lyse faver virker så meget lettere og falder bedre sammen med omgivelserne, her i området.

 

Jeg håber at spørgsmålene bliver besvaret og måske når at få oplægget kvalificeret, så det ikke ender som endnu et nyt klimabelastende monotont byggeri, hvor man ikke kan se at klimadebatten nu har varet minimum 30 år og vi har flere klimamål end nogensinde, som vi "bare" mangler at opfylde. Start nu.

Grønne hilsener fra virksomhedsejer (Klimavenlige Baggårde) og klimaaktivist Ditte Kathrine Engelstoftegård