Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter

Bemærkninger til VVM-redegørelse og Miljøkonsekvensvurdering bilag. 5

Klimapåvirkning

C02-udledning

Projektområdet dvs. stejlepladsen er i Bilag, 5. MAJ 2020, Udviklingsselskabet Stejlepladsen, byudvikling af Stejlepladsen, miljøkonsekvensrapport (herefter benævnt bilag 5), angivet til 5,2 ha svarende til 52.000 m2. Men der kan bebygges op til 64.500 m2. Ved bebyggelse af arealet fjernes et grønt område, som udover at være frednings- og bevaringsværdigt, også bidrager til Københavns Kommunes CO2-balance, idet et grønt område som stejlepladsen optager mellem 0,8 og 0,9 kg CO2 pr. pr. m2. CO2-optaget reduceres væsentligt, når arealet befæstes, og Københavns Kommunes CO2-balance reduceres med mellem 40 – 51 Tons CO2 årligt, afhængig af det i fremtiden befæstede areal. Spørgsmålet er, hvordan Københavns Kommune vil kompensere denne reduktion i CO2-optaget? Til sammenligning bidrog skovrejsning i KBH-kommune med et CO2-optag af størrelsesordenen 18 tons CO2/ha/år, dvs., 93 tons ved 5,2 ha. Dertil kommer, at nybyggeri bidrager med ca. 4-8 kg. CO2-ækvivalenter m2/år, i en 50-årig betragtningsperiode.

Støjpåvirkning

Støj, trafik og boliger

I driftsfasen forventes en ny genereret trafik på ca. 2.000 biler i døgnet, svarende til at trafikken på Bådehavnsgade øges med ca. 28 %. 

Ifølge lovgivningen i Danmark er en bolig støjbelastet, hvis udearealet udsættes for vejstøj over den vejledende grænseværdi på Lden 58 dB. Hvis støjen er over Lden 68 dB, betegnes boligen som stærkt støjbelastet. Det må derfor konstateres, at de omkringliggende boliger vil være betydeligt støjbelastet over et acceptabelt niveau i en periode på adskillige år.

Støj fra biler og lastbiler, som følge af byggeriet vil ligge på mellem 70 og 80 dB, 6 dage om ugen, fra 7.00-19.00, lørdag 8-17, hvilket er normal praksis ved byggeri i resten af Sydhavnen og nordhavnen. Beboerne omkring Stejlepladsen vil derfor blive påvirket af et langvarigt og vedvarende støjniveau, som iflg.  lovgivningen betegnes som stærk støjbelastende. 

Bilag 5 konkluderer også på den baggrund, at projektets påvirkning af omgivelserne i driftsfasen er væsentlige. Modsat andre områder, der udbygges i Sydhavnen, og hvor det fremgår af lokalplanen, at der udbygges, har beboerne ved Stejlepladsen, ikke haft mulighed for at fravælge en tilflytning til området, idet beboerne reelt er ofre for en af-fredning, og dette væsentlige hensyn må nødvendigvis indgå i den samlede beslutning om gennemførelse af byggeriet. Det skal bilaget klart og utvetydigtangive.

Luftbåret støjniveau

Der er i rapporten ikke angivet, hvilket dB niveau middel er. Det er vigtigt, da det er meget afgørende, om lydniveauet er på 60 eller 90 dB, og hvilket dB niveau der gemmer sig bag vurderingen middel?

Længere tids påvirkning med støj er skadeligt. Fra 40 dB kan indlærings- og koncentrationsforstyrrelser forekomme, fra 60 dBer høreskade muligt efter længere tids påvirkning, og fra 65 dB er der 20 procent øget risiko for hjerte-kar-sygdomme ved længere tids påvirkning. 85 dB er niveauet for beskadigelse af hørelsen, især på støjende arbejdspladser.

Det er i bilag 5 ikke angivet, hvor målingerne er foretaget, eller indenfor hvilken radius støjen vil forekomme på de forskellige dBniveauer fra 60-90 som angivet i bilaget. Det er angivet  at lyden ikke vil påvirke fuglelivet væsentligt.

Ved normalt lufttryk ved havets overflade og en temperatur på 15 grader celsius bevæger lyden sig med 1.225 km/t. Men der angives ikke betydning af vindretning, vindhastighed og udbredelse af støj for det omkringliggende vand/habitatområde og fuglene, som opholder sig i Natura 2000-området op til projektområdet. 

Det vurderes, at lille skallesluger, stor skallesluger, troldand, knopsvane og skarv ikke påvirkes væsentligt af byudvikling af Stejlepladsen, men det er alene en vurdering og ikke baseret på en gennemført feltundersøgelse, muligvis observationer, men det fremgår ikke af VVM-redegørelsen med bilag.

Jf. Bilag 5 fremgår det, at det luftbårne støjniveau vil øges pga. terrænregulering, fundering og øget lastbilstrafik. Sidstnævnte pga. kørsel med jord og materialer. Støjniveauet er angivet til at være middel. Det fremgår også af bilagets side 19, at: ” I anlægsfasens mest støjende perioder kan boligerne på Bådehavnsgade i dagsperioden opleve en støjbelastning op over 80 dB og de nyopførte boliger i byggefelt I og III omkring 90 dB”.

Det fremgår også af Bilag 5, s. 24 at: ”Dette vurderes imidlertid ikke at være en væsentlig påvirkning, idet fuglene let vil kunne finde alternative områder i nærheden, og fordi varigheden af støjen vil være begrænset (3 måneder i hver etape – 3 etaper i alt).” Der er imidlertid ikke fremført dokumentation for påstanden, og derfor er denne del af redegørelsen ikke tilstrækkelig.

Ligeledes angives det på baggrund af støjberegningerne, at der i perioden kan forventes en støjbelastning på over 80 dB ved bygningerne på Bådehavnsgade og op til 75 dB i dele af havnens habitatområde. Habitatområdet er særligt påvirket i de perioder, hvor der arbejdes i den sydlige del af Stejlepladsen.

Af Niras Rapport fra september 2010 fremgår det at: ”Det er således ikke muligt at fastlægge en grænseværdi for støj for fugle. Ifølge rapporten er der ikke klar evidens mellem støjniveau og fugleliv, men VVM-redegørelsen fra 2010 konkluderer at et støjbidrag på 60 dB(A) må som udgangspunkt – ud fra litteraturstudier – vurderes at være det bedste bud på et acceptabelt støjniveau”.

Ifølge rapporten, med reference til Dooling 2006, ses der fire negative konsekvenser af længerevarende støj: 

1. Støj kan i værste fald irritere fugle, så de vælger at forlade deres reder og opgive deres æg eller unger.

2. Støj kan virke stressende og føre til forhøjet niveau af stress-hormoner og påvirke fouragering, søvn og andre aktiviteter, hvilket på længere sigt kan reducere fuglebestandes trivsel, ungeproduktion, overlevelse og bestandsstørrelse.

3. Støj kan skade hørelsen permanent på individuelle fugle.

4. Støj kan besværliggøre den akustiske kommunikation mellem fugle.

Ovennævnte punker fremgår af VVM-redegørelses bilag 5 som vurderinger, og det må derfor antages at det er væsentlige observationspunkter, som der skal ses nærmere på.

Jf. bilag 5 fremgår det, at fuglene, som opholder sig i Natura 2000-området op til projektområdet, vurderes allerede at være vænnet til forstyrrelse i form af f.eks. støj fra toge, der passererjernbanebroen, folk og hunde, der færdes især langs vandet på Stejlepladsen, trafikstøj fra Sjællandsbroen, havnene ud til Natura 2000-området og støj fra de nærliggende skydebaner. Dette er en ren vurdering, som ikke er baseret på iagttagelser af fuglenes adfærd eller fravær, hvilket må været et krav ved denne del af undersøgelsen.