Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 18. oktober 2020
Svarnummer:
86

Indsendt af

Marit Dalsgaard

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Jeg vil gerne prostere mod det planlagte byggeri på Stejlepladsen. Jeg har bl.a. følgende indvendinger:

Stejlepladsen er bynær natur, som er rig på plante - og dyrearter, insekter m.m. Vi lever i en tid, hvor vi  er i fuld gang med at udrydde en masse arter. Vi skal værne om biodiversiteten og vi har brug for bynær natur. Området har som de øvrige grønne områder i København stor naturmæssig værdi.

Stejlepladsen bruges af en masse mennesker både fra hele Sydhavnen og resten af København. Området er unikt og har stor samfundsmæssig og rekreativ betydning.

Området ligger kystnært. Det betyder, at det er et område, der er meget udsat i forhold til fremtidige klimaændringer. Hvorfor bygge så tæt på vand, når man nu ved, at det i fremtiden vil give problemer for et byggeri. 

Området var fredet og der er sket en affredning af et grønt område, der indgik i den såkaldte Kalvebodfredning for bare kort tid siden. Et grønt område, der forbinder de andre grønne områder på Sydhavnstippen og Amager. Affredning i sig selv er uhyre kritisabelt. Dertil kommer, at der ikke er foretaget en habitatkonsekvensvurdering jvf. habitatbekendtgørelsen. Byggeriet vil medføre drastiske ændringer af det unikke områdes karakter som selvgroet og ufriseret område, hvorfor der bør foretages en konsekvensvurdering af påvirkningerne både i vandet og på land. 

Trafikken på Sjællandsbroen er i forvejen belastet. Det planlagte byggeri vil medføre en kraftig øgning af biler og øgningen af trafikken vil betyde store udfordringer i forhold til trafikbelastning og støj.