Oprettet: 21. oktober 2020
Svarnummer:
323

Indsendt af

Marianne Christensen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Byggeriet på Stejleplads bør ikke fuldføres. Baggrunden for byggeriet skyldes en uholdbar økonomistyring af udgifterne til seneste metrobyggeri. Den politiske proces i sagen har skævvredet de demokratiske rammer. Hverken de politiske partier bag aftalen eller Københavns Kommune som institution kan leve med  at behandle byens borgere og natur med den form for ringeagt. Selvom byggeriet fuldføres, vil det være omgivet af en oplevelse i nærområdet af en grov krænkelse og hensynsløshed til fordel for en økonomisk genvinst, der alene skal redde et alvorligt politisk problem for kommunen.  Det er næppe de bedste forudsætninger for at skabe en levende, interegreret og succesfuld byudvikling. Byudvikling må ske i et samarbejde og ikke i et modsætningsforhold mellem en ny og eksisterende befolkning. Processen omkring Stejlepladsen vil formentlig bidrage til en bekymrende tendens, hvor borgere i stigende grad tilslutter sig anti-establishment holdninger, der i sidste ende kan true med at destabilere Københavns demokratiske, kulturelle og økonomisk udvikling.