Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter

København bryster sig af at være en by med kant, I TMFs visonsplan Cocreate Copenhagen https://urbandevelopmentcph.kk.dk/artikel/co-create-copenhagen vægter kommunen en by "med kant", en by der er til for borgere og brugere, en by der er grøn og blå, natur og vand, en by der er levende, inddrager sine borgere, arbejder for klima og miljø, som en 'levende show case' for hvordan man kan skabe innovative grønne byer sammen med sine borgere.
Processen omkring Stejlepladsen viser det modsatte. At man sidder ca. 17.000 borgeres underskrifter imod projektet overhørig, at man vælger at nedlægge et grønt og rekreativt område der har været og er, til stor glæde for ikke bare Sydhavnen, men København, Flora og Fauna.
Fugle kan ikke gøre indsigelser. Naturen har ikke selv en stemme. Det særlige kultur og havne miljø der er udviklet over mange år har sit stille sanselige æstetiske sprog, fra et hverdagsliv der nu vil blive forstyrret.
Byggeriet på Stejlepladsen vil ikke bare nedlægge en værdifuld plet i København. Det vil sende København et forkert sted hen. Hvor byens særlige borgere ikke længere kan være med. Hvor man skal lede længe efter byen med kant. Hvor det skæve, det eksperimenterende, kulturarven, det rekreative ikke længere har plads. 

På Sydhavnens Folemøde 2019/20 sad jeg og andre forskere, aktivister, arkitekter og borgere i panelet for at skabe debat om Stejlepladsen, Sydhavnen og hvor København skal hen. Her var argumenter imod byggeriet på Stejlepladsen og tanker som bør vække til eftertanke når man beslutter lokalmiljøets fremtid: Her kommer nedslag fra de debatter jeg var en del af, som husket, stemmer der alle gjorde indsigelse imod at bygge på Stejlepladsen:

København mangler udesignede rum hvor alle har fri adgang. Det er det der giver byer karakter og attraktion.
Byudviklingsprojekter som det planlagte arkitektforslag søger at 'lave ny bynatur' og bottom-up tankegang, fremfor at bevare selvgroede miljøer, der er aktive selvorganiserede fællesskaber. Det planlagte tætte byggeri, efterligner den sanselighed og topografi der er opstået over år i Fiskerhavnen, men kan aldrig andet en mime den kulturarv, den natur og de fælleskaber der allerede findes på stedet – og som vil blive trykket eller forsvinde. Ved at bygge med netop sådan en tæthed forsvinder de grønne kvaliteter og offentlige fællesrum, der har været til glæde for hele bydelen. 
Rekreativitet bliver privatiseret og bynatur forsvinder. Vi skal i København være opmærksomme på de grønne mellemrum, overskudsrum og hverdagsrum, som allerede findes og som har udviklet sig over tid og kan blive ved at gøre det. Børn har ret til Krat og mellemrum. Mennesker har brug for steder til kontemplation og rekreation.

Kulturmiljøet omkring Stejlepladsen og Fiskerhavnen, er ikke et statisk romantisk billede på gamle dage, men et levende miljø med fiskeri, både og selvbyg i forskellige generationer. Det er en stor kvalitet for hele byen, at disse områder findes, omend de er få, at Sydhavnen har områder, der har udviklet sig over tid, på sin egen måde og ud fra særlige spilleregler. Områder hvor borgere og brugere føler sig velkomne og områder der bliver ved med at være inkluderende. Den slags områder er truede i København, af økonomiske hensyn, stik imod formålet med naturfredning og natur- og kulturværdier der må anses bevaringsværdige.

Det er en trist udvikling for København som helhed, for Sydhavnen som bydel og for Stejlepladsen konkret.
Byggeri på Stejlepladsen vil medføre at biodiversitet og de grønne områder i Sydhavnen ikke kan passes og videreudvikles som levested for flora og fauna. At brugsmuligheder, legemuligheder, stemning, tidslighed og oplevelse forringes lokalt og i København som oplevet rekreativ by som helhed. Den oplevede by bringes i en dårligere forfatning.
Affreder man Stejlepladsen og inddrager til bebyggelse kan man uden at tage munden for fuld sige, at København modarbejder egen vision for hvor København skal bevæge sig hen. Dette kan ikke anses for hensigtsmæssigt, hverken i et borger- natur- eller kulturhistorisk fremtidigt perspektiv. En by er mere end bolig m2. Vi har brug for at omgive os med andet end kulisser der kun er tænkt til forbrug.

Jeg håber at I ikke vil sidde Sydhavnen og Kgs Enghaves mange stemmer overhørig. Jeg håber at i lytter til København. Til borgere og brugere der tydeligt har sagt fra i gennem lang tid.  Til de plante- og dyrearter der ikke har en stemme. Det er  de umælende stemmer og en kollektiv stærk stemme der siger NEJ TAK. Det kan I ikke sidde overhørigt.

/ Marcus Califano