Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 21. oktober 2020
Svarnummer:
318

Indsendt af

Katrine West Kristensen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

BYG VIDERE PÅ SYDHAVNENS KVALITETER

Vi ønsker ikke at tiden skal stå stille, men vi ønsker os en udvikling der, tager udgangspunkt i stedets kvaliteter og bygger videre på dem.

 

 

TID

Fiskerhavnen et område, der er udviklet over tid og efter skiftende brugere og beboeres behov og de ønsker sig en udvikling, der også giver tid.
Hvis man bygger det hele samtidig, er der meget stor chance for at det hele bliver ens.

Tid giver mulighed for forskellighed og plads til idérigdom

 

 

MANGFOLDIGHED

Det her er et område med en kæmpe mangfoldighed; noget alle taler om som byens store kvalitet.

En kommende udvikling bør mangedoble den og give plads både til det eksisterende og til nye beboere, nye boligformer og andre aktører end de gængse.

 

 

SELVBYG

I Sydhavnen er der rigtig mange, der selv har bygget deres hus, og det er noget særligt for denne del af København.

Der skal fortsat være plads til selvbyg, både i den lille skala der er nu, men også i større skala med fx. byggegrupper, fordi det skaber ejerskab og varierede boliger og fordi det giver plads til folk uden stor økonomi.

 

 

FÆLLESSKAB

Sydhavnen er et sted med mange levende fællesskaber på kryds og tværs og vi ønsker os en udvikling, hvor fællesskabet vægtes ligeså højt.

Både fællesskaber på tværs af nyt og gammelt, men også nye typer som bofællesskaber, erhversfællesskaber mv.

 

 

BLANDEDE FUNKTIONER

Fiskerhavnen er et område, hvor det at have en smed og en kunstner og en fisker som nabo giver liv og ikke mindst tryghed til stedet, og vi ønsker os en udvikling, der ikke kun prioriterer boliger, men også giver plads til små erhversdrivende.

 

 

PLADS

Helt særligt for dette sted er at der er plads. Plads til drømme, plads til eksperimenter, plads til forskellighed, plads til ikke at passe ind, og det skal der blive ved med at være.

Det skal være her der er plads til visioner og ideer, til nye beboere og til at udleve ens drømme.

 

 

EKSPERIMENTER

Det her er et område der er fuld af eksperimenter, og det er netop det som bør være temaet, når der byudvikles.

Sydhavnen skal være et eksperimentarium for alternative boligformer, nye fællesskaber og små aktører.

Fordi netop dette område indbyder til en anden byudvikling end den gængse og fordi København har brug for et eksperimentarium til at afprøve alt det, som ellers ikke lader sig gøre.

 

 

GIV IGEN

Det her er et område med fantastisk mange særlige kvaliteter og vi ønkser os en udvikling, der ikke bare snylter på det, men giver noget tilbage!

 

 

Venlig hilsen

Ulrik og Katrine