Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg bor i fiskerhavnen og har boet her i snart 3 år. Det jeg elsker ved havnen er en blanding af den natur der er lige udenfor min dør og den ånd og det fællesskab der er blandt menneskene der bor her. Det er helt unikt og ikke noget jeg har oplevet andre steder, hvor jeg har boet, hverken i Aarhus eller København. Her er der plads til gammel og ung, til mennesker med og uden den store pengepung i lommen, for her er faktisk et sted i København hvor der er plads til mangfoldighed. Jeg tror ikke på at den stemning og den plads til alle samfundslag der er her nu vil bestå hvis der skal bygges på Stejlepladsen. Hvis der skal bygges 550 boliger på stejlepladsen, vil der ske prisstigninger i havnen og restriktioner på hvilke både der må blive og hvilke der ikke må (dette er ikke gætterier men noget der er blevet tæt om). Der lægges an til strømligning. Der skal ikke være noget der stikker ud og ser alt for skævt og hjemmelavet ud. For mig at se er det netop det skæve og hjemmelavede, der giver havnen dens charme. I dag er her nemlig både plads til den store hvide velpudsede motorsejler, den lille hjemmebyggede træbåd og sejlbåden med guldmaster og en hængekøje på dækket. Jeg tror mangfoldigheden vil blive skubbet ud af havnen med byggeriet på stejlepladsen, for min erfaring er at nybyggede områder ikke giver plads til de skæve eksistenser. Prisstigninger på både og huse vil også få betydning for, at der ikke vil være et ligeså diverst personel herude som nu.
Noget andet er naturen, som jo netop stejlepladsen er. Et grønt utæmmet område i København, hvor man som voksen og barn kan forsvinde for en stund og glemme at man er i Danmarks hovedstad. Her ser vi store fugleflokke, ræve, isfugle og masser af insekter og mærker naturen helt tæt på. Det giver ro i sindet og steder som disse må vi da bevare, når de betyder så meget for en masse mennesker. Her mødes vores børn og får jord under neglene og bliver væk i det høje græs med en gren i hånden og brombær i munden.
Jeg er selv en del af en familie på tre, vores datter er født og opvokset i havnen og hun elsker at gå rundt på stejlepladsen og samle sten og lege med de andre børn.
Hvis/når byggeriet går i gang, vil vi lede efter et andet sted at bo. Vi tror ikke på at Fiskerhavnen kan være et ligeså dejligt sted som nu med 550 boliger på stejlepladsen, og det tror jeg ikke der er særlig mange andre hernede der tror på.
Så hvis i synes det er vigtigt med grønne åndehuller og plads til mangfoldighed i København, vil I så ikke lade være med at bygge?
Hilsen Katrine, Andreas og Solvej fra Fiskerhavnen