Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Selvfølgelig skal der ikke bygges på Stejlepladsen. Jeg har ikke opgivet håbet om at der findes tilstrækkeligt mange politikere i Borgerrepræsentationen der kan tænke med både hjerne og hjerte (og ikke pengepungen) til indse det forfærdelige der er ved at ske. Alt hvad der har gjort København til en vidunderlig by, både for herboende og turister, er ved at blive bygget væk i rasende fart: Lys, luft, plads til fodgængere og cyklister, grønne, rekreative områder.
Tænk jer nu om inden det er for sent. I vil blive husket som de politikere der smadrede København: godt nok fik byen en smart metro, men prisen var alt for høj for mennesker, dyr og planter.
Særligt til Socialdemokraterne og SF på Rådhuset: Hvordan har I båret jer ad med at bevæge jer SÅ langt væk fra ideologien om at forsvare den lille mand m/k's plads i samfundet? Se på de mennesker der bliver fordrevet fra området omkring Stejlepladsen når selvbyg erstattes af dyre boliger - er det jeres nye værdier? Det er sølle.