Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter

Sidste udkald for Københavns grønne Oaser. 

 

 

 

 

Selv mange af de argeste modstandere af den nye metroring erkender i dag, at

Metroringen er en gevinst, især for alle de der bor i Københavns periferi.

Med et slag er mange forstadskommuners selvforståelse blevet forbedret med flere hundrede procent.

 

En vigtig sidegevinst ved metro ringen er, at Københavns kommune nu ikke nødvendigvis behøver at inddrage byens få tilbageværende grønne åndehuller til byggeri.

Der er allerede efterspørgsel efter byggemuligheder nær de mange nye metrostationer, og vi vil utvivlsomt i de kommende år se nye erhvervs – og boligområder skyde op i alle de af Københavns omegnskommuner, der har fået en metrostation.

Desværre er vækst og flere boliger stadig et mantra som Socialdemokraterne på Rådhuset tydeligvis mumler som det første når de vågner om morgenen.

 

I 1991 blev det besluttet at bygge en Øresundsbro, en ny bydel, Ørestad og en metro der blandt andet skulle betjene den nye bydel. 

Metroen skulle primært finansieres ved salg af grunde i Ørestaden der skulle etableres på en del af Kalvebod Fælled, et kæmpestort bynært grønt område.

Hermed havde Staten og Københavns kommune konstrueret den model for finansiering af byggeri, som stadig benyttes stort set uændret.

 

Ørestadsloven lagde planlægningen og anlæggelsen af metroen og udviklingen af Ørestad i et dertil oprettet selskab, Ørestadsselskabet.

Selskabet eksisterede fra 1993 til oktober 2007 hvor det blev opdelt i to nye selskaber, det ene selskab, Metroselskabet skulle stå for anlægget af metroen, mens det andet selskab blev lagt sammen med Københavns Havn og blev til, By & Havn, der siden blandt andet har stået for udvikling, salg af byggegrunde og implementering af bebyggelserne i Nordhavnen - og i Sydhavnen. 

 

I 1991 var kommunes overborgmester, socialdemokraten, Jens Kramer Mikkelsen.

Han sad i borgmesterstolen til 2004, og efter en kort periode med andre borgmestre, tog socialdemokraten Frank Jensen over i 2010.

Alle de borgmestre der har haft det overordnede ansvar for Københavns udvikling siden 1991 har været hvad jeg ikke tøver med at kalde for betonsocialister.

Naturen det skidt kan bruges til mere fornuftige formål end til blot at henligge som grønne områder, som kun et fåtal af Københavns befolkning tilsyneladende værdsætter.

 

Først i 2018 da det gik op for Københavns borgere at Københavns kommune med overborgmester Frank Jensen i spidsen var klar til at påbegynde byggeriet af en ny stor bydel midt på Amager Fælled tæt på Sundby Metrostation, løb Frank ind i problemer.

Med kokken og TV - værten, Nikolaj Kirk som tovholder lykkedes det for ”Amager Fælleds Venner”, ikke blot at mobiliserer stort set alle Danmarks grønne organisationer, men også i tusindvis af ganske almindelige borgere i kampen for at friholde Strandengen for bebyggelse.

 

Selv om Frank Jensen indrømmede at han jævnligt nød at gå ture på Fælleden, fastholdt han, at det var tvingende nødvendigt at der blev bygget på Strandengen, idet kommunen skyldte Metroselskabet et større beløb der kun kunne skaffes ved salg af byggegrunde på Fælleden. 

 

Først efter massive folkelige protester og meget omfattende demonstrationer, der blandt andet bestod i at tusindvis af Københavnere slog ring om hele Amager Fælled, opgav Frank Jensen kampen, og Strandengen blev fredet.

 

Den seneste udvikling har desværre afsløret, at kommunens plan om at dræne København for grønne naturområder, ikke er opgivet, og værst af alt, at omkostningerne i forbindelse med anlæg af metrolinier og opførelsen af nye boligområder skal dækkes ved hjælp af salg af bynær natur.

 

19. marts 2019 lykkedes det for Frank Jensen godt hjulpet af Ole Birk Olesen daværende minister for bygninger – og boliger, at få et flertal i Folketinget til at affrede tre grønne områder, så de kunne omdannes til nye boligbebyggelser.

 

De tre områder hvor kommunen nu planlægger at bygge boliger er, et område nord for Vandrehjemmet på Amager Fælled, kaldet Lærkesletten, Stejlepladsen ved Fiskerihavnen på Sydhavnstippen og et område ved Selinevej.

 

Udspillet afslører, at ikke blot Frank Jensen og hele Københavns borgerrepræsentation, med undtagelse af repræsentanterne for Alternativet og Enhedslisten, stadig er overbeviste om, at boliger går forud for natur, og at uhæmmet vækst er vejen til Nirvana. 

 

Denne ortodokse opfattelse af hvordan fremtidens velfærdssamfund bør udvikles, deles tydeligvis stadig af langt de fleste socialdemokrater med vores nyudnævnte statsminister, Mette Frederiksen i spidsen.

 

Dybest set skyldes dette dogme at socialdemokrater baserer deres politik på det i dag forældede verdensbillede der forenklet sagt blev formuleret af Newton og Darwin for mere end halvandet hundrede år siden

Universet er en form for supercomputer, og naturen er alene til for at vi kan udnytte dens resurser

Materielle goder er den vigtigste målestok for menneskelig lykke.

Vores tilstedeværelse i verden er en alles kamp mod alle ( The survival of the fittest )

Konkurrence imellem mennesker er det der driver udviklingen frem.

 

Populært sagt kaldes dette verdensbillede for, det mekanistiske verdensbillede,

en opfattelse af Universet og dermed af den klode som vi bebor der for længst er forkastet af den moderne naturvidenskab.

 

Stort set alle moderne kvantefysikere er I dag er enige om, at Verden ikke er skruet sådan sammen som Newton og Darwin mente.

Som astrofysikeren Sir James Jeans har udtrykt det : Universet begynder i stadig højere grad at ligne en storslået tanke end en storslået maskine.

Vi mennesker er nært forbundet med hinanden og med naturen som vi er en del af.

 

Hvorfor nu denne omvej ad kvantefysik, når mit indlæg handler om noget så jordnært som Borgerrepræsentations forhold til Københavns få tilbageblevne grønne åndehuller? Jo, fordi det er ved at gå op for store dele af Klodens befolkning, at vækst og uhæmmet forbrug af materielle ”goder” ikke nødvendigvis er et gode,

Ja, at det der kan måles og vejes, måske ikke er det der gør os lykkelige, og at et unikt naturområde med et enestående plante - og fugleliv simpelthen ikke kan måles i penge.

 

Prøv at tænke tilbage i tiden og genkald dig et par oplevelser som har gjort dig virkelig lykkelig.

Nej, det er ikke købet af en ny bil, et nyt køkken eller et dyrt sæt tøj.

Det er en solnedgang ved havet oplevet sammen med din elskede, en Solsorts 

første spæde sang i det tidligste forår, eller en indsejling til Venedig i tåge. 

Som professor Carsten Thau skriver bogen, ”Andria Falcon, utopi eller virkelighed” : ”Netop det tilsyneladende overflødige er ofte det allermest nødvendige”.

For de gammelortodokse socialdemokraters blik står der imidlertid skrevet med flammeskrift : boliger, boliger og atter boliger for enhver pris.

 

Man kan diskutere det hensigtsmæssige i, at der med djævelens vold og magt skal bygges flere boliger indenfor byens kommunegrænser, men næppe mange kan formentlig se det rimelige i, at boligbyggerier skal finansieres ved hjælp af frasalg af bynær følsom natur.

 

Socialdemokraterne på Rådhuset kan tydeligvis ikke forstå værdien af for eksempel det helt unikke miljø der kan opleves i den gamle Fiskerihavn der er nabo til Stejlepladsen hvor der nu efter planen skal bygges ikke mindre end 550 boliger.

 

Den gamle Fiskerihavn bliver ganske vist bevaret, men man behøver ikke at være arkitekt for at kunne forudse, hvordan det vil gå med det helt unikke miljø, 

når 550 fire til otte etagers boligblokke skyder op klos op ad havnebassinet.  

 

I Fiskerihavnen er det mennesker af kød og blod det handler om.

 

De mere end hundrede mennesker der har deres daglige gang i havnen, vil på sigt miste indholdet i deres liv, og flere vil miste deres udkomme, idet de er helt afhængige af den smule fisk de kan fange i Kalvebod løbet

For Socialdemokraterne kommer penge imidlertid før mennesker.

 

By - og Havn har allerede valgt det arkitektteam der skal tegne 

den planlagte nye bebyggelse på Stejlepladsen. 

 

Vores klode står imidlertid overfor en økologisk katastrofe, hvis vi ikke 

omgående begynder at behandle den natur som vi er en del af med 

kærlighed og omsorg.

Lad os ophøre med at udslette små grønne åndehuller, hvor såvel 

mennesker, som vilde planter, insekter – og fugle kan trives.

Lad os desuden begynde at behandle hinanden med omhu og respekt.

 

17.500 har foreløbig underskrevet et brev der opfordrer kommunen til at genforhandle planen om at udradere et helt unikt miljø.

Nu er planen tilsyneladende igen taget op til forhandling.

 

Lad os håbe at et flertal i Københavns borgerrepræsentation i elvte time 

beslutter sig for at sætte mennesker foran ussel mammon.

 

 

                                                            Lektor emeritus, Arkitekt MAA Arne Arcel

 

 

 

 

 

 

 

Selv mange af de argeste modstandere af den nye metroring erkender i dag, at

Metroringen er en gevinst, især for alle de der bor i Københavns periferi.

Med et slag er mange forstadskommuners selvforståelse blevet forbedret med flere hundrede procent.

 

En vigtig sidegevinst ved metro ringen er, at Københavns kommune nu ikke nødvendigvis behøver at inddrage byens få tilbageværende grønne åndehuller til byggeri.

Der er allerede efterspørgsel efter byggemuligheder nær de mange nye metrostationer, og vi vil utvivlsomt i de kommende år se nye erhvervs – og boligområder skyde op i alle de af Københavns omegnskommuner, der har fået en metrostation.

Desværre er vækst og flere boliger stadig et mantra som Socialdemokraterne på Rådhuset tydeligvis mumler som det første når de vågner om morgenen.

 

I 1991 blev det besluttet at bygge en Øresundsbro, en ny bydel, Ørestad og en metro der blandt andet skulle betjene den nye bydel. 

Metroen skulle primært finansieres ved salg af grunde i Ørestaden der skulle etableres på en del af Kalvebod Fælled, et kæmpestort bynært grønt område.

Hermed havde Staten og Københavns kommune konstrueret den model for finansiering af byggeri, som stadig benyttes stort set uændret.

 

Ørestadsloven lagde planlægningen og anlæggelsen af metroen og udviklingen af Ørestad i et dertil oprettet selskab, Ørestadsselskabet.

Selskabet eksisterede fra 1993 til oktober 2007 hvor det blev opdelt i to nye selskaber, det ene selskab, Metroselskabet skulle stå for anlægget af metroen, mens det andet selskab blev lagt sammen med Københavns Havn og blev til, By & Havn, der siden blandt andet har stået for udvikling, salg af byggegrunde og implementering af bebyggelserne i Nordhavnen - og i Sydhavnen. 

 

I 1991 var kommunes overborgmester, socialdemokraten, Jens Kramer Mikkelsen.

Han sad i borgmesterstolen til 2004, og efter en kort periode med andre borgmestre, tog socialdemokraten Frank Jensen over i 2010.

Alle de borgmestre der har haft det overordnede ansvar for Københavns udvikling siden 1991 har været hvad jeg ikke tøver med at kalde for betonsocialister.

Naturen det skidt kan bruges til mere fornuftige formål end til blot at henligge som grønne områder, som kun et fåtal af Københavns befolkning tilsyneladende værdsætter.

 

Først i 2018 da det gik op for Københavns borgere at Københavns kommune med overborgmester Frank Jensen i spidsen var klar til at påbegynde byggeriet af en ny stor bydel midt på Amager Fælled tæt på Sundby Metrostation, løb Frank ind i problemer.

Med kokken og TV - værten, Nikolaj Kirk som tovholder lykkedes det for ”Amager Fælleds Venner”, ikke blot at mobiliserer stort set alle Danmarks grønne organisationer, men også i tusindvis af ganske almindelige borgere i kampen for at friholde Strandengen for bebyggelse.

 

Selv om Frank Jensen indrømmede at han jævnligt nød at gå ture på Fælleden, fastholdt han, at det var tvingende nødvendigt at der blev bygget på Strandengen, idet kommunen skyldte Metroselskabet et større beløb der kun kunne skaffes ved salg af byggegrunde på Fælleden. 

 

Først efter massive folkelige protester og meget omfattende demonstrationer, der blandt andet bestod i at tusindvis af Københavnere slog ring om hele Amager Fælled, opgav Frank Jensen kampen, og Strandengen blev fredet.

 

Den seneste udvikling har desværre afsløret, at kommunens plan om at dræne København for grønne naturområder, ikke er opgivet, og værst af alt, at omkostningerne i forbindelse med anlæg af metrolinier og opførelsen af nye boligområder skal dækkes ved hjælp af salg af bynær natur.

 

19. marts 2019 lykkedes det for Frank Jensen godt hjulpet af Ole Birk Olesen daværende minister for bygninger – og boliger, at få et flertal i Folketinget til at affrede tre grønne områder, så de kunne omdannes til nye boligbebyggelser.

 

De tre områder hvor kommunen nu planlægger at bygge boliger er, et område nord for Vandrehjemmet på Amager Fælled, kaldet Lærkesletten, Stejlepladsen ved Fiskerihavnen på Sydhavnstippen og et område ved Selinevej.

 

Udspillet afslører, at ikke blot Frank Jensen og hele Københavns borgerrepræsentation, med undtagelse af repræsentanterne for Alternativet og Enhedslisten, stadig er overbeviste om, at boliger går forud for natur, og at uhæmmet vækst er vejen til Nirvana. 

 

Denne ortodokse opfattelse af hvordan fremtidens velfærdssamfund bør udvikles, deles tydeligvis stadig af langt de fleste socialdemokrater med vores nyudnævnte statsminister, Mette Frederiksen i spidsen.

 

Dybest set skyldes dette dogme at socialdemokrater baserer deres politik på det i dag forældede verdensbillede der forenklet sagt blev formuleret af Newton og Darwin for mere end halvandet hundrede år siden

Universet er en form for supercomputer, og naturen er alene til for at vi kan udnytte dens resurser

Materielle goder er den vigtigste målestok for menneskelig lykke.

Vores tilstedeværelse i verden er en alles kamp mod alle ( The survival of the fittest )

Konkurrence imellem mennesker er det der driver udviklingen frem.

 

Populært sagt kaldes dette verdensbillede for, det mekanistiske verdensbillede,

en opfattelse af Universet og dermed af den klode som vi bebor der for længst er forkastet af den moderne naturvidenskab.

 

Stort set alle moderne kvantefysikere er I dag er enige om, at Verden ikke er skruet sådan sammen som Newton og Darwin mente.

Som astrofysikeren Sir James Jeans har udtrykt det : Universet begynder i stadig højere grad at ligne en storslået tanke end en storslået maskine.

Vi mennesker er nært forbundet med hinanden og med naturen som vi er en del af.

 

Hvorfor nu denne omvej ad kvantefysik, når mit indlæg handler om noget så jordnært som Borgerrepræsentations forhold til Københavns få tilbageblevne grønne åndehuller? Jo, fordi det er ved at gå op for store dele af Klodens befolkning, at vækst og uhæmmet forbrug af materielle ”goder” ikke nødvendigvis er et gode,

Ja, at det der kan måles og vejes, måske ikke er det der gør os lykkelige, og at et unikt naturområde med et enestående plante - og fugleliv simpelthen ikke kan måles i penge.

 

Prøv at tænke tilbage i tiden og genkald dig et par oplevelser som har gjort dig virkelig lykkelig.

Nej, det er ikke købet af en ny bil, et nyt køkken eller et dyrt sæt tøj.

Det er en solnedgang ved havet oplevet sammen med din elskede, en Solsorts 

første spæde sang i det tidligste forår, eller en indsejling til Venedig i tåge. 

Som professor Carsten Thau skriver bogen, ”Andria Falcon, utopi eller virkelighed” : ”Netop det tilsyneladende overflødige er ofte det allermest nødvendige”.

For de gammelortodokse socialdemokraters blik står der imidlertid skrevet med flammeskrift : boliger, boliger og atter boliger for enhver pris.

 

Man kan diskutere det hensigtsmæssige i, at der med djævelens vold og magt skal bygges flere boliger indenfor byens kommunegrænser, men næppe mange kan formentlig se det rimelige i, at boligbyggerier skal finansieres ved hjælp af frasalg af bynær følsom natur.

 

Socialdemokraterne på Rådhuset kan tydeligvis ikke forstå værdien af for eksempel det helt unikke miljø der kan opleves i den gamle Fiskerihavn der er nabo til Stejlepladsen hvor der nu efter planen skal bygges ikke mindre end 550 boliger.

 

Den gamle Fiskerihavn bliver ganske vist bevaret, men man behøver ikke at være arkitekt for at kunne forudse, hvordan det vil gå med det helt unikke miljø, 

når 550 fire til otte etagers boligblokke skyder op klos op ad havnebassinet.  

 

I Fiskerihavnen er det mennesker af kød og blod det handler om.

 

De mere end hundrede mennesker der har deres daglige gang i havnen, vil på sigt miste indholdet i deres liv, og flere vil miste deres udkomme, idet de er helt afhængige af den smule fisk de kan fange i Kalvebod løbet

For Socialdemokraterne kommer penge imidlertid før mennesker.

 

By - og Havn har allerede valgt det arkitektteam der skal tegne 

den planlagte nye bebyggelse på Stejlepladsen. 

 

Vores klode står imidlertid overfor en økologisk katastrofe, hvis vi ikke 

omgående begynder at behandle den natur som vi er en del af med 

kærlighed og omsorg.

Lad os ophøre med at udslette små grønne åndehuller, hvor såvel 

mennesker, som vilde planter, insekter – og fugle kan trives.

Lad os desuden begynde at behandle hinanden med omhu og respekt.

 

17.500 har foreløbig underskrevet et brev der opfordrer kommunen til at genforhandle planen om at udradere et helt unikt miljø.

Nu er planen tilsyneladende igen taget op til forhandling.

 

Lad os håbe at et flertal i Københavns borgerrepræsentation i elvte time 

beslutter sig for at sætte mennesker foran ussel mammon.

 

 

                                                            Lektor emeritus, Arkitekt MAA Arne Arcel