Høringssvar vedrørende Ørestad Syd tillæg 3 - lokalplan 398-3

Oprettet: 29. juni 2020
Svarnummer:
49

Indsendt af

Jeppe & Camilla Knudsen Baden

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi støtter op om høringssvar nummer 41 fra Forældregruppen til elever på Hannemanns Allé Skole (HAS).

Derudover bekymre det os meget at der ikke foreligger konkrete tiltag i forhold til trafikken på Robert Jacobsens Vej (RJV). Den nordlige ende af RVJ er en vendeplads umiddelbart foran Institutionen LilleArena med både vuggestue- og børnehavebørn.
Her er der allerede dags dato et kaos af biler, cykler og gående. Folk parkerer på vendepladsen og i midterrabatten for at hente/bringe fra LilleArena, Mini-busser der skal til og fra bofællesskabet og skolebørn der færdes på "den sikre skolevej" til KFS m.fl.. Hannemanns Alle Skolens forældre vil uundgåeligt benytte den samme vendeplads som drop-off-zone. Jeg forudser derfor et endnu værre trafikkaos til fare for de mange børn medmindre der gribes allerede nu. 

Når skolen står klar, vil det være nærliggende for forældre i bil eller på cykel, og større børn på cykler fra det sydligste Ørestad at benytte Robert Jacobsens Vej. Som beboere på Robert Jacobsens Vej håber vi der bliver tænkt gode løsninger ift adgangsvejene, så vejen ikke bliver yderligere usikker for små størrelser.

Og metrostationen til Arenakvarteret skal og bør åbnes, så Byfælledet får den reelle funktion den oprindelig var tænkt til. Dette vil også opfordre folk til at benytte metroen til HAS skolen i stedet for at køre i bil.