Høringssvar vedrørende Svanemølleholm - lokalplanforslag

Oprettet: 2. juni 2020
Svarnummer:
22

Indsendt af

Roklubberne i Svanemøllehavnen v. Niels Bak Henriksen

Virksomhed / organisation

Danske Studenters Roklub, Roforeningen KVIK, Roklubben Skjold og Roklubben Gefion

Postnr.

2100

By

Købenavn Ø

Høringssvar

Høringssvar

Lokalplanforslag for Svanemølleholm

 

På vegne af roklubberne i Svanemøllehavnen

Danske Studenters Roklub

Roforeningen KVIK

Roklubben Skjold

Roklubben Gefion

 

Indledning

Roklubberne støtter, at der sker en byudvikling på Svanemølleholmen, som vil give et løft, der er til gavn for den almene befolkning og liv i området. Samtidig vil de planlagte kanaler være en væsentlig forbedring af vores rofarvand, især for den rekreative roning.

Farvandet ud for området (Kalkbrænderihavnsløbet) er samtidig ikke alene adgangsvejen til vores klubber, men er også vores ubetinget vigtigste træningsområde for de roere, som træner mere intenst. Det er det eneste område vi har med læ i østenvind, som er almindeligt især i forårssæsonen, og det er det, som sikrer, at man kan regne med at kunne komme på vandet størstedelen af dagene, og dermed planlægge en kontinuerlig træning. Dette gælder ikke bare for konkurrenceroere, men også for en stigende del af motionsroerne, da vi lige som mange andre sportsgrene oplever, at træningsindholdet er blevet vigtigere og vigtigere for de medlemmer, som søger os. Med andre ord: Det er vores sportshal, vores træningsbane.

Det er altså afgørende, at vilkårene for brugen af farvandet ikke bliver forringet af byggeriet på Svanemølleholmen.

 

Sikkerhedsforhold

Det nuværende udkast lokalplan vil efter vores opfattelse og erfaring skabe alvorlige sikkerhedsmæssige problemer i det tæt trafikerede farvand i Kalkbrænderihavnsløbet.

Det gælder især på to væsentlige områder:

Kastevinde og vindspring på grund af højt byggeri

Øget risiko for at publikum bader i løbet

Kastevinde fra højt byggeri:

Problemet med vindnedfald fra høje bygninger er kendt. Man skal ikke længere væk end ind i selve Kalkbrænderihavnen for at opleve voldsomme kastevinde og vindspring, som suser rundt mellem bygningerne og gør det svært for både med ringe eller helt uden motorkraft at manøvrere.

Derfor advarede vi også mod dette på det formøde om lokalplanprocessen for Svanemølleholmen, som ro- og sejlklubberne deltog i, i anden halvdel af 2019. Det blev her lovet, at vindforholdene ville blive undersøgt.

Alligevel kunne vi konstatere, da ændringerne til kommuneplanen skulle i supplerende høring, at byggehøjden ud mod vandet pludselig var hævet til 34 meter til forskel fra det oprindelige kommuneplanforslag. Dette protesterede vi mod, blandt andet med følgende bemærkninger:

”Løbet er uden tvivl Danmarks tættest besejlede lystbådefarvand, og det er med ret blandet trafik (en optælling i forbindelse med tunnelbyggeriet viste op til 60 sejl- og motorbåde og op til 60 robåde og kajakker ind og ud af løbet i timen).

En del af sejlbådene er uden motor (det gælder bl.a. alle de meget benyttede skolebåde for sejlerskolerne) og er tvunget til at manøvrere for sejl. Samtidig manøvreres robåde og kajakker udelukkende ved muskelkraft. Roklubberne har i dag forbud for deres medlemmer mod at sejle ind i Kalkbrænderihavnen, og det skyldes blandt andet vindturbulenserne, som gør det svært at manøvrere.

Tendens til turbulenser påvirker altså manøvredygtigheden for både roere og sejlere og vil derfor give risiko for kollissioner i det trafikerede farvand. Desuden påvirker det kajakkernes balance.

Derfor bør mulighederne for meget højt byggeri i området rykkes tilbage fra kajen.”

Alt dette er fortsat aktuelt i det foreliggende lokalplanforslag. På trods af dette og på trods af, at vi to gange tidligere har gjort opmærksom på problemet, er ingen af disse forhold på nogen måde taget til efterretning eller bare i det mindste omtalt i lokalplanforslaget. Det fremgår heller ikke af materialet, om den lovede undersøgelse af vindforholdene er foretaget.

Det er ikke ordentlig planlægning at blive advaret to gange mod en væsentlig risikofaktor, og så først gå imod den i de sidste rettelser i kommuneplanen og siden ikke engang nævne den i lokalplanoplægget.

Det kan godt være, man har solgt grundene, inden forholdene var undersøgt, men det kan ikke være årsag til at skabe sikkerhedsmæssige problemer for sejlads og roning i området, og dermed ødelægge farvandet som trænings- og idrætsfacilitet, da der så ikke længere vil kunne ros kraftfuldt/koncentreret.

Det skal bemærkes, at det ikke er den overordnede bebyggelsesprocent eller højde af bygningerne, vi vender os imod, men at man placerer de højeste bygninger helt ud mod vandet i stedet for at rykke dem tilbage på grunden og aftrappe højden frem mod kajen.

 

Badende:

Erfaringerne andre steder i byen viser, at en træbrygge som fx den ved Sandkaj vil opfordre til, at mange springer i vandet, på trods af, at det er ulovligt.  

Kalkbrænderiløbet er måske det mindst ønskelige sted i byen at få en sådan udvikling. Badende vil være i umiddelbar fare i det tæt befærdede løb. I forhold til robådene, så kommer deres åreblade i fremstrækket med en betydlig fart over vandoverfladen i vandret tilstand – anslået op til 30 km i timen – og altså med årens skarpe kant forrest og vægten af 110 kg båd plus 5 roere bag. Samtidig kan badende i vandet være svære at se.

Dette kommer formentlig til at koste alvorlige ulykker, hvis badning i området bliver almindeligt.

Derfor bør området ved kajen udformes, så den indbyder så lidt som muligt til badning, og dette bør skrives ind i lokalplanen. Som det er nu forholder den sig ikke til det, selv om den griber direkte ind i kajanlæggets udformning.

Dette kan gøres enten ved, at træbryggen monteres med et hegn mod vandet i stil med det, som findes ved havnebadene.

Eller endnu bedre ved helt at opgive træbryggen, og i stedet udlægge kajkanten til område for husbåde. En række af både på langs af kajen vil ikke rage længere ud, end det ikke generer trafikken, vil bidrage til det maritime miljø og billedet af en aktiv havn, samtidig med det effektivt forhindrer badning fra kajen.

 

Kanalerne

Som nævnt vil de planlagte kanaler gennem området give et betydeligt løft til dele af roklubbernes aktiviteter, idet de vil genetablere den adgang til Københavns inderhavn, som de facto gik tabt med opfyldningen ved den nye krydstogtskaj.

Derfor noterer vi også med tilfredshed, at kanalerne vil få en bredde på minimum 20 meter.

Den største af roklubbernes standardbåde, den 4-åres inrigger med styrmand, har en længde på 11-12 meter og fylder ca. 6 meter i bredden, inklusiv årer. Det vil sige, at der skal bruges mindst 15 m kanalbredde, for at to både kan passere hinanden uden problemer, også på dage med vindafdrift, strøm i kanalerne etc.

Derfor er det vigtigt, at bådpladser holder sig inden for de 2 meters bredde, som er angivet i lokalplanen.

Vi har også noteret os, at det kun er den nordlige kanal, som planlægges med træbrygger ned til vandet. Da det må forventes, at trafikken ind til inderhavnen især vil foregå gennem den sydlige kanal, lyder det som et fornuftigt valg. Det kunne også overvejes at friholde den ene side af den sydlige kanal for bådpladser.

Det skal dog understreges, at hvis der planlægges at give tilladelse til, at kanalrundfartens både skal kunne passere gennem kanalerne, så vil der skulle være plads til, at robådene kan passere kanalrundfartsbådene i modsat retning. Dette kan undtagelsesvist gøres med årerne helt eller delvist trukket ind, men dette hæmmer bådenes manøvredygtighed betydeligt, og det vil næppe kunne gøres på den plads, der er tilbage, hvis der også skal være bådpladser i kanalerne, uden risiko for, at bådene skrammer hinanden.

Kanalernes østlige ende ligger umiddelbart uden for lokalplanområdet, men her ville det være ønskeligt, hvis skæringen med den nord-syd gående kanal mellem Orientbassinet og Skudehavnen bliver udformet med skråt afskårne hjørner.

 

På vegne af

Danske Studenters Roklub

Roforeningen KVIK

Roklubben Skjold

Roklubben Gefion

 

Høringssvaret er også vedhæftet som PDF

Få nyt om høringer

Abonnér