Oprettet: 4. november 2019
Svarnummer:
6

Indsendt af

Per Hjorth Poulsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg kan med glæde konstatere at arealet for potentiel bebyggelse er reduceret i forhold til det første forslag for lokalplan. Jeg ser dog fortsat ikke, at der skulle være behov for udvidelse af de kommercielle aktiviteter på området. Området bør bevares så tæt på naturen så muligt og de eneste yderligere bebyggelser bør alene være tiltænkt at understøtte de sportslige og foreningsmæssige aktiviteter, der kan dyrkes på Amager Strandpark. Vel vidende at det ikke er direkte relateret til lokalplanforslaget, så bør kommunen for alvor overveje de trafikale forhold og ikke mindst hvordan en sikker afvikling af trafikken kan foregå både i dagligdagen, men specielt også i forbindelse med det stigende altid aktiviteter, der trækker endog rigtig mange mennesker til Amager Strandpark. Kombinationen af et stigende antal indbyggere tæt på Amager Strandpark, begrænsede og uhensigtsmæssige parkeringsforhold gør trafikafviklingen risikofyldt og på trods af at jeg ikke har statisk materiale til understøttelse vil jeg gætte på at antallet af trafikuheld, person ulykker og lign. er og vil være stigende i de kommende år. Så et ønske om at kommunen her kan være proaktiv og agere før statistikken viser at det er nødvendigt og mennesker har lidt skade evt. med døden til følge.