Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Sydhavnsgade - lokalplan 584, kommuneplantillæg nr. 32 og miljørapport
Oprettet:
20. august 2019
Svarnummer:
33
Indsendt af
Birgitte Gorm Hansen
Postnr.
2450
By
København
Høringssvar
I store deje af det nye Sydhavnen har man allerede bygget så tæt at grønne områder, kulturhuse, fællesarealer og alt det andet der binder en bydel sammen er nedprioriteret til fordel for bolig og forbrug. Vi ser nu konsekvenserne i en ganske død bydel hvor konflikter optrappes mellem beboere, uligheden vikser, den øgede kriminalitet i området påvirker mulighederne for at få forsikret indbo og løsdele og at kultur, fællesskab, frivillighed og sammenhængskraft er ikke-eksisterende eller på retur..
Det er med forbløffelse at man som beboer i området læser forslaget som endnu en gang lader til at have ignoreret realiteterne i beboernes praktiske og reelle behov og i stedet stirrer sig blindt på kommunens behov for at leve op til måltal. Planen virker komplet løsrevet fra det faktum at mennesker der skal bo i området ikke kun går udenfor døren når de skal i supermarkedet eller på job.
Flere parker, flere medborgerhuse og kulturinstitutioner, mere plads til foreningsliv, frivillighed og kollektivt entreprenørskab. Og frem for alt: mere medinddragelse af beboerne i byplsmlægningen så vi sammen får en chance fir st binde bydelen sammen og skabe nye initiativer der bygger bro mellem gamle og nye borgere i området.
Lav noget mere research omkring behovene som inddrager perspektiver fra folk i bydelen og kom med et mere seriøst bud på byplanlægning der fungerer i praksis. Det kan blive så godt hvis bare man vil lytte til de erfaringer der allerede er høstet, i stedet for st fortsætte ud af samme blinde tangent.