Oprettet: 16. august 2019
Svarnummer:
16

Indsendt af

Arne Jensen

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Følgende indsigelser imod byggeriet: - Den tætte bebyggelse mod Teglværksgade (fortætningen) vil etablere et trangt gårdmiljø i den ende, hvor bebyggelsen krænger ind. Boligbygningens facade bør som minimum flugte med cigarfabrikkens gavl og ikke krænge ind mod gården i Teglværksgade. - Boligbygningens højde bør ikke overskride højden på bygningerne i Teglværksgade. - Indkørslen til erhvervsbygningens parkeringskælder vil belaste Aldersrogade og Teglværksgade med biltrafik. I forvejen er disse gader blevet trafikalt belastet af lastbiltrafik til og fra Føtex efter, at vareindleveringen er blevet flyttet fra Lyngbyvej til Bryggergade. Indkørsler for biltrafik, der må forventes at stamme fra Lyngbyvej eller Jagtvej, bør etableres ved disse højt trafikerede veje og ikke i de små tilstødende gader.