Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Laksegade Øst - lokalplan 579

Oprettet: 18. maj 2019
Svarnummer:
5

Indsendt af

Jytte Kjær-Christensenn og Jens Søndergaard

Postnr.

1071

By

København K

Høringssvar

Efter borgermødet ved Københavns Kommune og Indre Bys Lokaludvalg ons 15/5, 2019 i Kuppelsalen, Danske Bank, Laksegade 8, København K, blev vores bekymring for den kommende store ombygning ved Asylgade, Laksegade og Vingaardstræde endnu en gang bekræftet. Nå store maskiner skal rive Danske Banks parkeringshus ned, bygge nyt dybt nede i jorden og i det hele taget foretage mange ombygninger i Danske Banks nuværende bygninger, vil det betyde, at der forplantes rystelser gennem jorden rundt til de nærliggende mere end 200 år gamle etageejendomme i Asylgade, Dybensgade, Laksegade, Vingaardstræde og Bremerholm. Der vil blive mange støjgener fra de store byggerier i de planlagte byggeår. Både under byggeriet og efter færdiggørelsen frygtes det for den øgede trafik af biler, varevogne og lastbiler i de små gader. Hvordan kan denne trafik afvikles med rimelighed - - ? Også nedskæringen fra 120 til 50 p-pladser i parkeringshuset vækker bekymring, såvel som også den forventede nedlæggelse af flere gadeparkeringspladser. Med flere privatboliger i området, giver det slet ingen mening. Med venlig hilsen, Jytte Kjær-Christensen og Jens Søndergaard