Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Høring af udkast til afdækning af indsatsen for udsatte stofbrugere i København
Oprettet:
13. december 2018
Svarnummer:
3
Indsendt af
Robert Olsen
Virksomhed / organisation
Kofoeds Skole
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Vedr. høring om udsatte stofbrugere
Vedr. udsatte grønlændere med afhængighed af rusmidler
Udsatte grønlændere i København har der behov for en særlig opmærksomhed og en særlig indsats.
Når man ser på rusmiddelindsatsen for udsatte grønlændere har Københavns kommune i en år række samarbejdet med Frederiksbergcenteret om behandling af rusmiddelafhængighed. Indsatsen og behandlingen har foregået på grønlandske.
I sommeren 2018 gik Frederiksbergcenteret konkurs og samarbejdet stoppede. Siden da har der ikke været en særlig indsats for grønlandske rusmiddelafhængige stofbrugere (Hash, alkohol m.m.) i København på grønlandsk. Det mangler!
Her er det vigtigt at understrege, at der i gruppe af udsatte grønlændere er mange, som taler dårligt eller mindre godt dansk og der er et behov for en anden tilgang end den sædvandelige danske sproglige tilgang.
Det er naturligt at indsatsen for udsatte stofbrugere ikke kan være på mange forskellige sprog, men jeg mener, at vi har en særlig forpligtigelse overfor de borgere, som er en del af Det danske rigsfællesskab – også selv om de er født på Grønland.
Man kunne foreslå, at et Rådgivningscenter i kommunen havde en særlig indsats for udsatte rusmiddelafhængige grønlændere evt. i samarbejde med en NGO, som arbejder med udsatte grønlændere. Man kunne bruge de penge, som tidligere har været brugt i samarbejdet med Frederiksbergcenteret til denne indsats.
Hvis København kommune ønsker yderligere uddybning af høringssvaret, så uddyber jeg gerne høringssvaret.
Robert Olsen
Robert Olsen er forstander på Kofoeds Skole. Han har i 18 år været forstander på Mændenes Hjem. Han er medlem af Rådet for Socialt Udsatte og Formand for Frivilligrådet i København Kommune.