Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Udkast til Ressource- og Affaldsplan 2024
Oprettet:
24. juli 2018
Svarnummer:
2
Indsendt af
Uffe Hagen Søltoft
Postnr.
2450
By
København SV
Høringssvar
Jeg har lige været på ferie i Italien, og lagde straks mærke til, at de overalt havde affaldssortering - også på offentlige områder. Jeg lagde også mærke til, at de sorterede i langt færre fraktioner. Glas, metal og plastik blev blandet. Pap og papir blev blandet. Organisk affald var for sig selv, og der samme var restaffald. Jeg tænkte selvfølgelig, at italienere ikke har så godt styr på det med alt det blanderi, men jeg læste om det, og blev klogere.
De har simpelthen maskiner der sorterer de blandede fraktioner og vasker den beskidte plast, så den kan genbruges.
Jeg er ellevild med konceptet, for jeg er én af dem, som ikke har plads (og tid) i min lejlighed til at sortere i så mange fraktioner som Københavns kommune lægger op til. Så jeg blander det hele og smider det i containeren med restaffald. Lige bortset fra batterier, som jeg bortskaffe forsvarligt. Jeg har simpelthen ikke ressourcer til at lege genbrugsplads oppe i lejligheden. Men gjorde man som fx Italienerne, så ville det pludselig give mening for mig. Især pap, papir, glas, metal og plast lægger beslag på meget tid og plads ved sortering. Hvis jeg kunne vippe meget af det sammen i samme beholder, så ville jeg pludselig være motiveret. Og jeg er nok ikke den eneste.
Udover en markant højere sorteringsprocent, så vil det formentlig også give bedre kvalitet. For uanset hvordan man vender og drejer det, så oplever man desværre ofte fx en papcontainer med aviser i, eller en metalcontainer fyldt med plasticbakker. Det motiverer heller ikke til at sortere, at man så ofte ser en fraktion, som er forurenet med noget forkert.
Så lad teknologien arbejde for os, så det bliver LET for borgerne at genbruge. Ellers får I ikke os alle med på vognen desværre.