Høringssvar vedrørende Regulativer for affald

Oprettet: 23. april 2018
Svarnummer:
8

Indsendt af

Kristian Larsen

Virksomhed / organisation

Speciallæge Kristian Larsen

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Siden Kbh. kommune skiftede til nyt forbrændingsanlæg, har der været forskellige udmeldinger om håndteringen af klinisk risikoaffald, herunder priser og fremtid. Det har været svært for klinikken at få afklaring trods kontakt til kommunen og har allerede kostet ressourcer i tid og overvejelser i forhold til hvordan klinikken ( Øre-Næse-Hals Speciallæge) skal håndtere denne helt banale driftsopgave, som blot er en af mange. Tidligere havde vi en billig og velfungerende ordning, nu har der et stykke tid været usikkerhed og endelig vil Kbh. kommune nu tilsyneladende trække sig helt ud af opgaven! Jeg mener det er en basal kommunal opgave at sørge for, at de lægeklinikker der servicerer kommunens borgere let og stabilt kan komme af med deres kliniske risikoaffald. Ellers kan klinikkerne ikke arbejde! Hvis kommunen ikke som stor organisation kan drive håndteringen af klinisk risikoaffald, må man spørge sig selv, hvad det er for et problem man nu overfører til de enkelte klinikker. De bliver prisgivet private leverandører ift. pris, service og stabilitet og ydermere belastet med en dokumentationsopgave i forhold til kommunen. Jeg foreslår Kbh. kommune besinder sig og får styr på at drive området effektivt - også for klinikkerne - i eget regi.