Høringssvar vedrørende Ingerslevsgade 103

Oprettet: 24. august 2023
Svarnummer:
56

Indsendt af

Asger Aabenhus

Postnr.

1720

By

København V

Høringssvar

Bygningen Ingerslevsgade 103 har høj bevaringsværdi, og der bør ikke gives tilladelse til nedrivning - hverken hel eller delvis.

Hvis man ser stort på hvad den gældende analyse af byens kvaliteter består af, og ikke lader vurderingen af bymæssige sammenhænge og enkeltbygningers betydning for vores bymiljø udgøre et værn mod løsrevne og kortsigtede beslutninger, svækkes mulighederne for at opretholde den bygningsarven som en betydende del af bymiljøet og vores fælles samfundsmæssige fortælling. Med mindre helt særlige forhold gør sig gældende eller en faglig vurdering kan konkludere at værdierne ikke længere er til stede, skal man generelt tilstræbe at bygninger med høj bevaringsværdi ikke nedrives og/eller misligholdes. Bevaringsværdierne for Ingerslevsgade 103 knytter sig primært til bygningens arkitektoniske (og sammenbyggede) helhed, og den ansøgte delvise nedrivning - som vil efterlade en ganske lille del af bygningen - må, i relation til bevaringsværdierne, derfor anses ses som en total nedrivning, og altså et fuldstændigt tab af de arkitektoniske og miljømæssige værdier som bygningen rummer.

Ingerslevgade 103 rummer stor arkitektonisk værdi, og er, i både formgivning, byggeteknik og materialer af meget høj kvalitet. Dette er kendetegnende for perioden, hvor der skete en udvikling i dansk byggeskik med standardisering af byggeteknik og materialer, og en udbredning af arkitektonisk bearbejdning til alle dele af det byggede miljø. Dette kom også til udtryk når det gjaldt praktiske bygninger som pumpestationer, transformatorbygninger, værkstedsanlæg mv. Bygninger med disse kvaliteter kan, med den rigtige anvendelse, typisk drives og vedligeholdes med minimale omkostninger, og en holdbarhed der langt overstiger det meste af det der bygges i dag.

Ingerslevsgade 103 er i SAVE-registreringen markeret med en høj bevaringsværdi i enkeltbygningsregistreringen, men ikke som betydende i den bymæssige sammenhæng. Bygningen - vil jeg mene - rummer dog også den miljømæssige værdi, at den fortæller om områdets historie, anvendelse og rumlige skala.

Vurderingen af enkeltbygningers betydning for et bymiljø, består dels af det der er særligt ved den enkelte bygning, men også dens relation til helheden. I forhold til den bymiljømæssige helhed, er det ikke altid den enkelte bygning der er afgørende for om helheden består. Men der er en grænse for hvor mange enkeltheder man kan tage ud, før helheden ikke længere er til stede. Dette gør sig i særlig grad gældende for Ingerslevsgade 103, hvor den miljømæssige værdi forstærkes af bygningens solitære beliggenhed. Både fordi den udgør et orienteringspunkt for området, men også fordi den slags bygninger er en integreret del af den tekstur der udgør baneterræner. Begge dele vil forsvinde helt ved en nedrivning. Det er en del af historien om den industrielle udvikling i byerne og den tilknyttede logistik, at et baneterræn havde en møblering med - ofte lidt kuriøse - funktionsbygninger. Pumpestationen hører til blandt de ældste bevarede bygninger på Vesterbro, og også af den grund bør den bevares som en hjørnesten i fortællingen om bydelens - og byens - udvikling.

I tillæg til den gængse måde at arbejde med bevaringsværdier, bør man også anlægge det princip, at en bygning der har en karakter der gør at den faktisk kan vedligeholdes, udover sine arkitektoniske, historiske og miljømæssige betydning, rummer en materiel værdi. Byggeriet står for en betragtelig del af udledningerne af drivhusgasser og trækket på jordens ressourcer. Da den mest miljø- og klimavenlige bygning er den der ikke bygges, er vi også nødt til at pålægge os selv den nøjsomhed, at vi så vidt muligt reparerer, vedligeholdet og anvender alle de eksisterende bygninger. Der er her tale om en relativt lille bygning, og argumentet om ikke at bortøde bygnignens materielle værdi har derfor her mest principiel karakter. Ikke desto mindre er det en bygning med stor synlighed og bevågenhed, som kunne tjene som et godt eksempel på en kommende tids mere ordentlige og ressourcebevidste omgang med vores fælles bygningskulturelle og materielle arv.